Christian Eriksen bliver i Manchester United.
Det bekræfter hans agent Martin Schoots overfor hollandske Voetbal International.
Det sker, efter at Ajax op til transferdeadline er sat heftigt i forbindelse med et skifte til netop Ajax, og Tipsbladet har ligesom med andre medier kunne beskrive, at klubben også er i hyppig dialog med Eriksens bagland omkring et skifte.
Men Ajax må væbne sig med tålmodighed, for Christian Eriksen får altså ikke løbepas denne sommer.
- Der har været interesse for Christian fra forskellige sider, men han bliver i Manchester United, slår Schoots fast.
Dermed kan en klub som RSC Anderlecht også skyde en hvid pil efter at hente danskeren, der stadig indgår i Erik ten Hags planer.
Christian Eriksen fik da også spilletid i søndagens ydmygende nederlag til Liverpool, hvor han blev skiftet ind i de sidste minutter.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.