Video : Tipsbladet
Ligue 1

Vildt: Mbappé tæt på at købe fransk klub

Kylian Mbappé er angiveligt tæt på at kunne kalde sig for klub-ejer.

Der sker ting og sager for Kylian Mbappé i øjeblikket. 

EM er overstået, han er blevet præsenteret i Real Madrid, og nu er han også tæt på at købe majoriteten af den franske klub SM Caen. 

Det skriver Le Parisien og ESPN med flere. 

Her lyder det, at det bare er et spørgsmål om tid, før Kylian Mbappé gennemfører købet af klubben, hvilket vil gøre ham til den yngste aktive spiller til at eje et europæisk fodboldhold. 

Lige nu ejer Oaktree 80 procent af klubben, mens Pierre Antoine Capton sidder på de sidste 20 procent. 

Det er Oaktrees 80 procent, som Kylian Mbappé køber for at blive majoritetsejer. Det lyder, at han via sin egen investeringsfund vil smide mindst 15 millioner euro i projektet, hvor han så også vil skære noget af klubbens gæld af.

SM Caen befinder sig i Ligue 2, og det har de gjort siden 2019, hvor de senest var oppe i det fineste selskab i fransk fodbold. 

Mbappé selv var angiveligt også tæt på at skifte til klubben i 2014, da han var 13 år gammel, men dengang valgte han AS Monaco. 

Nu lader det til, at SM Caen alligevel får glæde af ham.