Video : Tipsbladet
Ligue 1

Ung debutant sikrede premieresejr til Dolberg og Nice

Amine Gouiri blev helten for Nice, der søndag startede Ligue 1-sæsonen med en sejr.

Kasper Dolberg fik fuld tid for OGC Nice, da de søndag indledte sæsonen i Ligue 1 med en sejr over Lens på hjemmebane.

Den 22-årige dansker fik dog ikke åbnet denne sæsons målkonto i opgøret, men i stedet kunne han se holdkammeraten Amine Gouiri blive helten med to scoringer. Det var desuden Gouiris første officielle kamp som Nice-spiller, efter at han denne sommer er kommet til fra Lyon.

Nice kom ellers bagud allerede efter ti minutter, da Dante begik et straffespark, som Gael Kakuta fra Lens tog sig sikkert af.

Men ti minutter senere bragte Amine Gouiri balance i regnskabet. Den 20-årige franskmand sendte på flot vis bolden i mål via overliggeren med et skud fra kanten af feltet.

Læs også:Transferrekordens anatomi: Så mange millioner kan Horsens få af Ajax

Amine Gouiri var igen på spil et kvarter før tid, da han med en følt afslutning sendte sejrsmålet i kassen i det 75. minut efter et kontraangreb.

Det blev kampens sidste mål, og Nice tog sæsonens tre første point. Også Nimes, Lorient og Angers har startet sæsonen med en sejr, hvorfor de fire aktuelt topper Ligue 1 - flere hold har dog ikke været i aktion endnu. 

Læs også:Brandvarm før sæsonstart: Kasper Dolberg scorede to i testkamp