2024 har virkelig ikke været Mohamed Daramys år.
Først holdt en knæskade fra marts ham ude i lang tid, og nu er uheldet ude igen.
Den danske dribler er nemlig atter blevet knæskadet og kan se frem til flere måneders pause.
Det oplyser hans franske klub Reims. Her lyder det, at fløjspilleren er blevet opereret i knæet.
Klubben er ikke specifik på, hvor længe Daramy egentlig er ude, så om der blot er tale om to måneder eller et halvt år er uvist. Sikkert er det, han igen må holde en ufrivillig pause.
Daramy nåede ellers at være tilbage i to kampe for Reims og senest en kamp for U21-landsholdet. Det var, mens han var afsted for det danske ungdomslandshold, at han pådrog sig den seneste knæskade.