Henover sommeren har Neymar været genstand for rygter om et skifte væk fra franske Paris Saint Germain, men det er ikke blevet til en ny klub for den brasilianske verdensstjerne.
Rygterne handlede desuden meget om, at Neymar gerne ville væk fra klubben, og derfor har fansene haft det ret stramt med ham i sæsonstarten. Det er noget, som klubbens tyske træner Thomas Tuchel forstår.
Det fortæller han om i et interview med BeIN.
- Fansene har udtrykket sig, og jeg forstår dem fuldstændig. De er stolte af klubben, og det er ikke sjovt at høre på, at en af ens spillere uge efter uge siger, at han vil væk fra klubben, siger han og fortsætter:
- Jeg har derfor talt til ham ansigt til ansigt, hvor jeg gjorde klart for ham, at han nu måtte opføre sig godt og ændre deres holdning. Men hans og mit forhold har ikke ændret sig. Jeg vidste, at han gerne ville væk, ligesom han vidste, at jeg ikke ville af med ham, da jeg ikke synes tidspunktet var det rigtige, lyder det fra Thomas Tuchel.
Neymar spillede ikke i de første runder, da man gerne ville have fremtiden på plads for både ham og truppen. Dog har han siden vist sig godt frem med fire mål i de fem kampe, han har været med i for dem.