Kampprogrammet er meget tæt i øjeblikket, og det kan også ses på skadeslisterne rundt omkring. Skaderne vælter ind, og især muskelskaderne dominerer i øjeblikket.
Nu er to store navne fra PSG så blevet ramt af skader. Den ene er den brasilianske superstjerne Neymar, der vender tilbage til Frankrig og dermed går glip af landskampene mod Venezuela og Uruguay, det skriver PSG på sin hjemmeside.
Også Italien har sendt Moise Kean hjem fra landsholdet. Keane skulle sammen med resten af italienerne have mødt Polen og Bosnien, men det bliver uden Keane, der også er skadet.
Det vides endnu ikke, hvor længe de to spillere er ude. Omkring Neymar vil det dog formentlig dreje sig om flere uger, da der er tale om en lårskade. Det vides ikke om denne skyldes overbelastning.