Video : Tipsbladet
Ligue 1

Nåede kun fem kampe: Riza Durmisi er færdig i Nice

OGC Nice køber ikke Riza Durmisi fri af Lazio. Dermed er danskeren færdig efter bare fem kampe i klubben.

De færreste synes, at coronavirussen er kommet med decideret god timing, men for nogle er den trods alt værre end andre. Eksempelvis Riza Durmisi.

Han skulle have brugt foråret i Nice på at få gang i karrieren efter en svær og kampfattig tid i Lazio, og han var netop begyndt at starte inde, da den franske liga blev sat på pause. Nu står det klart, at han ikke kommer på banen for klubben igen.

Læs også:Riza Durmisi: Jeg havde et tilbud fra Liverpool

OGC Nice skriver på sin hjemmeside, at den ikke vil udnytte den købsoption, der var med i lejeaftalen med Lazio. Og da Ligue 1-sæsonen allerede er afblæst, må Durmisi nøjes med de fire liga- og ene pokalkamp, han nåede at spille.

Ifølge den korte meddelelse på klubbens side modtog Riza Durmisi beskeden med takt og ynge, og Nice ønsker ham i samme forbindelse al mulig held og lykke for fremtiden.

Læs også:Nice-manager lykønsker spillerne: Vi stjal ikke point fra nogen

Den ligger i første omgang i Lazio, der har kontrakt med backen til sommeren 2023. Spørgsmålet er så, om Durmisi skal finde sig en ny klub til sommer, efter Lazio allerede har vist sig villig til at lade ham skifte.

Nice mister dog ikke helt sit danske islæt. Kasper Dolberg er stadig på kontrakt i klubben, som han skiftede til i sommer. Det har hidtil været en succes med 11 mål i 23 ligakampe.

Læs også:Nice-chef afviser Dolberg-bejlere: Han skal spille 100 kampe her

Læs også:Spillere i Frankrig accepterer lønaftale: Går op til 50 procent ned i løn

Læs også:Kasper Dolberg tager Nice med storm: Han er en iskold killer