Den franske stjernespiller Kylian Mbappe har i et stort interview med France 2 åbnet op for, hvordan det er at være ham i en verden med opmærksomhed, hvor han blandt andet kom ind på, hvornår han sidst har købt en baguette i et bageri.
- Det ved jeg ikke engang. Dette er noget, som var så simpelt, og jeg opfattede det som pligter, da jeg var barn. Nu ville jeg give store penge for bare at kunne gøre de ting, fortæller Mbappe.
Det står også klart for ham, hvordan han ville bruge 48 timer, hvis han ikke kunne blive opdaget.
- Jeg ville helt sikkert tilbringe dem udenfor. Jeg vil gøre ting uden at tænke to gange over det. Det er det, det handler om. Jeg har mistet min spontanitet som menneske. Jeg kan ikke bare gå ud og gøre ting, hvis jeg vil. Alt er organiseret nu, siger han og fortsætter:
- Jeg ville gå ud og spise på en restaurant, gå ud, møde venner, feste, have en dejlig brunch på en solrig terrasse og beundre alt. De simple ting i livet. Det er det, jeg savner mest, lyder det fra Mbappe.
Selv har han da også en del at se til udover selve spillet på banen. Kontrakten med PSG udløber til sommer, og dermed kan han skifte kvit og frit til en anden klub, når denne sæson er overstået.
Her ser det ud til, at der er to klubber, der er inde i billedet, hvis han ikke fortsætter i den franske hovedstad. Læs mere om det her.