Det går strålende for Pierre-Emile Højbjerg.
For landsholdet har Højbjerg været flyvende som aldrig før, efter han har fået anførerbindet på.
Nu er det samme sket i Marseille.
I fraværet af anfører Leonardo Balerdi, der er ude med en skade, er Pierre-Emile Højbjerg blevet betroet med anførerbindet i den franske storklub, og det har ført nogle flotte præstationer med sig.
Søndag spillede Højbjerg en kæmpe rolle, da Marseille dybt inde i overtiden sikrede sejren over Olympique Lyonnais.
Højbjerg har efterfølgende høstet store roser i flere af de franske medier, og hos den store franske avis L’Equipe har landsholdsanføreren fået en plads på rundens hold.
Avisen har givet ham karakteren otte ud af ti, og det begrundes blandt andet med, at han havde otte bolderobringer mod Lyon – flest af alle på Marseille-holdet.
Højbjerg står nu noteret fem kampe i Marseille-trøjen, og han er startet på banen i samtlige af dem.
Opholdet i Frankrig er dog kun på en lejeaftale, men Marseille har en købsoption med, og Højbjerg har ikke gjort købsincitamentet mindre for Marseille.
Avec quatre Marseillais, en comptant Roberto De Zerbi, et trois Niçois, auxquels s'ajoutent un Monégasque et un Montpelliérain, le onze du week-end affiche une forte connotation sudiste > https://t.co/Z2gaYAeEXI pic.twitter.com/UGpkTHo0jr
— L'ÉQUIPE (@lequipe) September 23, 2024