Så er sommerens måske vildeste handel officiel.
Danske Henrik Meister er skiftet fra norske Sarpsborg til Stade Rennes.
Det har Rennes netop bekræftet.
Som Tipsbladet kunne afsløre, skifter Henrik Meister til den franske klub for en samlet pris på 105 millioner kroner.
Henrik Meister har haft en vild vej til den store franske klub. For et år siden skiftede han fra Fremad Amager til Sarpsborg, hvor starten bød på en slem skade, men i de seneste uger har danskeren virkelig fundet målnæsen frem.
For en måned siden scorede Henrik Meister fire mål mod Rosenborg, og de mange scoringer har fået adskillige storklubber til at røre på sig.
TV 2 Norge kunne for nogle dage siden fortælle, at AC Milan, RB Salzburg, Borussia Mönchengladbach m.fl. havde taget turen til Norge for at kigge på danskeren.
Henrik Meister har fået kontrakt til sommeren 2028.
Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.
Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.