Dagen er nu kommet, hvor Kylian Mbappes kontrakt med Paris Saint Germain er mindre end et halvt år til udløb. Derfor kan han nu tale frit med andre klubber om et skifte til sommer kvit og frit.
Her er Real Madrid særligt blevet nævnt som en åbenlys favorit til at hente franskmanden. De er dog ikke alene, da også Liverpool bliver nævnt som en kandidat for ham, skriver det franske medie Le Parisien.
Her bliver der peget på, at Liverpool faktisk er den mest troværdige og farlige kandidat for PSG med hensyn til Mbappes fremtid, og det bliver bemærket, at Liverpool-manager Jürgen Klopp har jagtet stjernen i ni år.
I Liverpool skulle man samtidig håbe på, at man med Mbappe på holdet vil give dem muligheden for at lukke hullet op til Manchester City.
En tredje mulighed er selvsagt også, at han bliver hængende i PSG, og førnævnte avis mener også, at spilleren ikke kan finde et miljø et andet sted, som han får i den franske hovedstad.
Endelig bliver Real Madrids hårde taktik for at få fat i ham være noget, der kan ende med at være kontraproduktivt for dem.
Mbappe kom til Paris Saint Germain fra Monaco tilbage i 2018 for 1,3 milliarder kroner. Han har siden spillet 282 kampe og scoret 233 mål for dem.
Der er 20 andre stjerner, der har kontraktudløb til sommer, som er værd at holde øje med. Læs mere om det her.