Agent: Wass’ bejlere har ikke råd
Illustration
Ligue 1

Agent: Wass’ bejlere har ikke råd

Der skal en ny stor klub på banen, før Daniel Wass vinker farvel til Evian, hævder spillerens agent.

Daniel Wass har længe været en eftertragtet spiller, og onsdag kunne den danske Evian-spiller berette overfor tipsbladet.dk, at der skulle være masser af interesse.

Klubber som Saint-Étienne, Olympique Marseille og sågar AS Moncao har været bragt i forbindelse med den danske back og kantspiller.

Hvor de to sidstnævnte klubber formentlig har råd til Wass, så ser det sværere ud for Saint-Étienne. Klubbens træner, Christophe Galtier har tilmed bekræftet overfor fransk Eurosport, at man er interesseret i danskeren, men at man næppe kan finde pengene til ham. Wass ventes at koste op mod 40 millioner kroner.

- Dette er en rigtig god spiller, der har den alsidighed, vi søger. Men det er dyrt, for dyrt for os. Jeg vil ikke bytte med den spiller, indtil tingene er løst mellem de to parter.

Også Werder Bremen er i sommerens løb blevet bragt på banen som bejler, mens Marseille til gengæld skulle have trukket følehornene til sig. Men ifølge Wass’ agent er klubber på størrelse med Saint-Étienne og Werder Bremen ikke de rette klubber for danskeren. Vi skal et niveau op, lyder det.

- Han er en spiller på Champions League-niveau, men de klubber, der er interesseret i ham, er ikke i stand til at betale. Sådan er det desværre, han fortjener, at de store klubber kommer og ser hans kampe for Evian. Han overvejer at blive i seks måneder for at tiltrække interesse fra mere eksklusive hold, siger agenten Laurent Schmitt til Eurosport.