Per Wind er ved at revne af stolthed over Jonas Winds landsholdsmål
Foto: Getty Images
Landshold

Per Wind er ved at revne af stolthed over Jonas Winds landsholdsmål

Jonas Wind scorede sit første landsholdsmål onsdag mod Sverige, og det meget stort for angriberens far, Per Wind.

Jonas Wind fik scoret sit første landskampsmål for Danmark i onsdagens træningskamp mod Sverige, da han stod klar på bagerste stolpe til at styre bolden i netmaskerne til 1-0 i danskernes 2-0-sejr.

Det var naturligivis noget, som Jonas Winds far, Per Wind, var bragende stolt af, fortæller han i et interview efter kampen med Kanal 5.

Læs også:Svenske medier: Hånet af Danmark efter nederlag

- Det er klart, at vi havde håbet på, at han fik noget spilletid i dag - og når han så får en hel halvleg og ovenikøbet scorer og er lidt arkitekt bag det andet mål - så er jeg ved at revne af stolthed, siger far Wind.

Selv nåede Per Wind at spille to landskampe tilbage i 1977, da han var målmand, og han peger derfor også på, at sønnike nu har tangeret det antal.

Læs også:Kasper Hjulmand efterudtager endnu en højre back

- Forhåbentlig kommer Jonas til at få lidt flere end farmand har fået, lyder det fra Per Wind, som også er Team Manager i FC København, hvor Jonas Wind spiller til daglig.

Desuden beskriver Per Wind det som en lykkefølelse, når han kan se, at den målsætning, som Jonas Wind satte sig om at blive landsholdsspiller som barn nu går i opfyldelse, så er det rigtigt stort at følge med i.

Hele interviewet kan ses øverst i artiklen.

Næste opgave for Jonas Wind og landsholdet er på søndag, hvor danskerne skal møde Island.

Læs også:Jonas Wind tænker ikke på EM: Der er lang tid til

Læs også:Jonas Wind jubler over første kasse: Er du gal, det er stort

Læs også:Målscorende debutant: Det er en kæmpe drøm, der går i opfyldelse