Video : Tipsbladet
Landshold

UEFA straffer DK-modstander: Ingen fans i Parken

Der bliver ingen serbiske fans i Parken den 8. september.

Det var ikke alle fans, der kunne opføre sig ordentligt ved EM-slutrunden i Tyskland.

I kølvandet på et møde i UEFA's disciplinærinstans, CEDB, er det derfor blevet besluttet, at Albanien, Ungarn, Østrig, Slovenien, Rumænien, Kroatien og Serbien straffes for enten racisme, diskrimination eller begge dele i løbet af en eller flere kampe under turneringen.

Samtlige lande straffes med en bøde. Størst er den serbiske på 375.000 kroner.

Derudover er de alle blevet tildelt en tilskuerstraf. Det kommer blandt andet til at påvirke Danmark, da Serbien ikke får lov til at tage udebanefans med til Nations League-kampen i Parken den 8. september.

Der er tale om den anden gruppekamp i Nations League.

Tre dage inden møder Danmark og Serbien henholdsvis Schweiz og Spanien.