U21-træner møder stor respekt for dansk udvikling

Mange danske fodboldtalenter er lige nu med i de europæiske klubturneringer, og det gavner U21-landsholdet.



U21-landstræner Jesper Sørensen møder begejstring for dansk talentudvikling, når han besøger spillerne i de udenlandske fodboldklubber.

Han ser i øjeblikket frugten af talentarbejdet i de europæiske klubturneringer, hvor fire U21-spillere er startet inde i de første to gruppekampe i Champions League.

Det drejer sig om Matthew O'Riley i Celtic, Maurits Kjærgaard i RB Salzburg og FC København-spillerne Mohamed Daramy og Viktor Kristiansen.

Desuden spiller U21-spillere såsom Albert Grønbæk i Bodø/Glimt og FC Midtjylland-duoen Gustav Isaksen og Nikolas Dyhr med i Europa League.

U21-landsholdet er også repræsenteret af Silkeborgs Sebastian Jørgensen og Villarreal-keeperen Filip Jørgensen i Conference League.

Det nyder U21-landsholdet godt af forud for dobbeltopgøret mod Kroatien, der drejer sig om en billet til næste års EM-slutrunde.

Danmark spiller ude mod kroaterne i byen Pula fredag aften og fire dage senere på hjemmebane i Vejle.

– Der bliver lavet god talentudvikling i Danmark. Det gør der. Jeg har brugt en periode til at besøge spillere i udenlandske klubber. Der får vi meget ros.

– Jeg bliver ikke mødt med forbløffelse, men alligevel med stor respekt for det, der foregår i dansk talentudvikling. De bliver endnu mere overraskede, når jeg fortæller, hvor mange vi er i Danmark.

– Det er det gode arbejde, der bliver lagt i klubberne, og samarbejdet mellem klubber og forbund, der danner grobund for vores gode talentudvikling, siger Jesper Sørensen.

Han påpeger, at der er endnu flere talenter på vej op i rækkerne.

– Det stopper jo ikke her. Der er flere på vej. Vores U19-landshold er interessant og spændende. Vi har lige set vores U17-landshold nå en EM-kvartfinale.

– Der er virkelig dygtige talenter på vej. Der bliver gjort et godt arbejde i klubberne i det daglige, siger Jesper Sørensen.

Som et eksempel er den 19-årige angriber Rasmus Højlund fra Atalanta røget op på A-landsholdet og er ikke med i de afgørende kampe om at komme til U21-EM.

– Det er flot af Rasmus, der har været i en eksplosiv udvikling på kort tid. Det er ret unikt. Det er ikke første gang, at det sker. Jesper Lindstrøm var også med os i starten, inden han røg op. Sådan er det.

– Det er den naturlige udvikling for spillerne. Vi ønsker jo, at de skal være dygtige nok til at komme op på A-landsholdet.

– Samtidig kæmper vi med alt, hvad vi har, for at komme til EM. Det er ikke uforeneligt. Vi har stadig et stærkt hold, understreger Jesper Sørensen.

U21-holdets kamp mod Kroatien fløjtes i gang fredag klokken 18.

/ritzau/





Det var fuldstændig galimatias!



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


Formsvage Forest besøger svækkede Spurs

– Han har brug for at score



‘Det er forfærdeligt!’

Fyringstruet? ‘Tøffe’ ønsker ham ‘held og lykke’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen

‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’

Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’

Presser på for at lande en aftale med Ancelotti


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller



Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk

Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’

Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’