Trods opråb: Landstræneren er tvunget til at reklamere for betting
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Trods opråb: Landstræneren er tvunget til at reklamere for betting

Kasper Hjulmand har været meget kritisk over for bettingreklamer, men hos DBU har man ikke i sinde at droppe samarbejdet med Danske Spil.

Den nye landstræner, Kasper Hjulmand, kan ikke komme uden om at reklamere for Danske Spil via sit træningstøj.

DBU og Danske Spil har indgået en sponsoraftale, der gælder frem til 31. december 2022. Det bekræfter Danske Spil over for B.T.

I Radio4s program "Fremkaldt" har Hjulmand udtrykt sin utilfredshed i forbindelse med bettingreklamer, og at han ikke ville reklamere for disse spiludbydere.

Læs også:Skatteminister vil stramme regler for bettingreklamer

Det danske fodboldlandshold har dog "Oddset-logoet" til at stå på træningstøjet. Ifølge kommunikationschef i DBU, Jesper Krøyer, skal landstræneren ligesom spillerne bære Oddset-reklamen på sit træningstøj.

- Det gør alle vores spillere og trænere. Det gør både kvindelandsholdet og herrelandsholdet, siger Krøyer til B.T.

- Vi kan godt have Kasper Hjulmand som træner og Oddset på trøjen med god smag i munden.

Sponsoraftalen med Danske Spil gælder også under VM i Qatar i 2022, der efter planen skal spilles fra 21. november til 18. december.

Læs også:Brøndby-anfører: Landsholdet er ikke noget, jeg tænker på

Læs også:Kasper Hjulmand om bettingreklamer: Det bør forbydes

Læs også:Optakt: FC Nordsjælland - Brøndby IF

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Fra Nordjylland til Nordsjælland