Video : Tipsbladet
Landshold

Tre nye på landsholdet - Superliga-profil udtaget

Pierre-Emile Højbjerg, Joachim Andersen og Alexander Bah har alle forladt den danske lejr. Tre nye er indkaldt.

Både Joachim Andersen og Pierre-Emile Højbjerg er i karantæne, når Danmark møder Serbien på mandag, og det har tvunget landstræner Brian Riemer til at reagere, da begge spillere har forladt den danske lejr. 

DBU oplyser desuden, at Alexander Bah er rejst hjem med en skade. 

Brian Riemer har i stedet udtaget Matt O'Riley, Anton Gaaei og Mads Bech Sørensen til landsholdet, og de støder dermed til truppen med henblik på mandagens vigtige opgør i Serbien, hvor Danmark kan avancere i Nations League med blot et enkelt point.

Både Anton Gaaei og Mads Bech Sørensen kan debutere for Danmark, hvis de kommer i aktion. Matt O'Riley, der lige er vendt tilbage fra en skadespause, er noteret for to optrædener i rødt og hvidt.