Video : Tipsbladet
Landshold

Torp erstatter Lyngby-holdkammerat på U21-landsholdet

Frederik Winther måtte fredag forlade truppen, og hans plads bliver nu taget af Victor Torp.

Det er ikke kun A-landsholdet, der har foretaget udskiftninger på det seneste. Det samme gælder U21-landsholdet, som senest har modtaget et par spillere efter Danmarks træningskamp mod Sverige.

Nu er Victor Torp også blevet indkaldt til landsholdet, da holdkammeraten fra Lyngby Frederik Winther er blevet sendt hjem efter han måtte udgå fra træningen i løbet af fredagens træning.

Allerede lørdag var Torp med til U21-holdets formiddagstræning i Herning, melder DBU forbundet på Twitter.

Læs også:Årets mål? Se Lyngby-stoppers utrolige pokalkasse

Når det er Victor Torp, der er blevet efterudtaget, så kommer det også efter en god periode for midtbanespilleren, som har vist sig farlig foran kassen med mål i de seneste tre kampe i træk for Lyngby-mandskabet. Først i Superligaen mod både FC København og AGF, og derefter i pokalturneringen i Lyngbys 9-0-sejr over Slagelse.

Victor Torp var i sidste sæson lejet ud fra FC Midtjylland til FC Fredericia, og i denne sæson er det blevet til et lejemål i Lyngby som følge af den enorme konkurrence om pladserne på midtbanen hos de danske mestre.

De spillere, som U21-landsholdet har modtaget fra A-truppen er Oliver Christensen og Victor Nelsson.

Læs også:Hjulmand skærer syv spillere fra truppen

U21-landsholdet har allerede sikret sig billetten til det kommende U21-EM, men de mangler én kamp i puljen mod Rumænien, som spilles på tirsdag.

Læs også:Oliver Christensen takker engelsk regering og Robert Skov for sin debut

Læs også:Spillede mod Danmark: Svensk stopper tester positiv for corona

Læs også:Torp: Fedt at lave første Lyngby-mål - og så i Parken