Thomas Delaney var tæt på at indtage en uheldig skurkerolle i Danmarks kamp mod Schweiz lørdag aften. Midtbanekrigeren var nemlig tæt på at sende bolden i eget mål, og dermed udligne for schweizerne.
Heldigvis for Delaney var Kasper Schmeichel på plads i det danske mål, og keeperen leverede en forrygende redning, der var med til at sikre en dansk sejr.
Læs også:Karakterer: Super-Schmeichel overstrålede alt og alle
Det var imidlertid ikke den eneste store redning, Kasper Schmeichel havde imod Schweiz, og han fik fortjente roser med på vejen fra Thomas Delaney efter kampen:
- Jeg er stadig ved at skide i bukserne over den sidste bold, jeg laver. At Kasper redder den er helt sindssygt, siger en lettet Thomas Delaney til Kanal 5 og tilføjer:
- Han er outstanding. Han redder os fuldstændig jo. Han har nogle vanvittige redninger. Det er ikke en god redning, men han har tre, der er hans gode gamle far værdig. Helt vild kamp af Kasper.
Thomas Delaney erkendte samtidig, at danskerne ikke spillede en god første halvleg. Det blev til gengæld bedre efter pausen, mener Dortmund-spilleren:
- I første halvleg kæmper vi med det og kommer overhovedet ikke med presset. Vi er i underskud i chancer, og de har nogle vanvittigt store chancer. Men jeg synes, at i anden halvleg spiller vi fint, og vi er bare latterligt effektive. Vi har ikke en chance jo, siger han.
Læs også:Delaney om Schweiz: Jeg kender mange af dem fra Bundesligaen
Læs også:Delaney efter bænkplads: Overvejede aldrig at skifte