Ansu Fati spillede i sidste uge sin første landskamp for Spanien, og det 17-årige stortalent fik sin første plads i Spaniens startopstilling søndag aften, da han spillede sin anden landskamp.
Og Ansu Fati imponerede i stor stil i landskampen mod Ukraine. Allerede efter to minutter tilkæmpede han sig et straffespark, og efter en halv time kom Fati også på måltavlen.
Læs også:Ansu Fati og Sergio Ramos slår vanvittige rekorder i spansk storsejr
Den unge Barcelona-spiller høster også ros fra landstræner Luis Enrique, der ikke frygter, at Ansu Fati er blevet kastet for løverne for tidligt. Ansu Fati er nemlig både selvsikker og moden, lyder det.
- Når vi vælger holdet, ser vi ikke på alder. Det betyder ikke, at vi ikke forstår, at Ansu Fati vil spille dårlige kampe og vil lave fejl mange gange. Det er en del af hans læring, men hans selvtillid er ikke normal, siger Luis Enrique ifølge Goal.
Læs også:Barca-talent fik landsholdsdebut: Blev den yngste i 84 år
- Ansu Fati er meget glad og med god grund. Han er kun 17 år gammel og skal modnes, men at han i sin anden kamp med landsholdet vover at gøre alt dette… Han kommer med hårdt arbejde og ydmyghed. Han har trænet i et imponerende tempo, og jeg er glad for, at han kan tage hjem med denne glæde.
- I hans alder er det let for disse ting at stige dig til hovedet, men han er moden nok til at vide, at den vej, han følger, er den bedste. Han er meget rolig og ydmyg.
Ansu Fati fik også et gennembrud i FC Barcelona i den forgangne sæson, hvor han spillede 33 kampe og scorede otte mål.
Læs også:Tyskland og Spanien deler i comeback til landsholdsfodbold
Læs også:Barcelona-boss: Vil holde på Fati resten af hans liv