Retro: Vilfort-skuespiller var starstruck i Brøndby

I 2015 havde filmen 'Sommeren '92' premiere. Den handler om det danske landshold, Richard Møller Nielsen og sejren ved EM i 1992.

I filmen medvirker nogle af landets store skuespillere, og flere af dem har altid haft en forkærlighed for fodbold.

En af dem er Mikkel Boe Følsgaard, der spiller Kim Vilfort i filmen. Tipsbladet.dk mødte skuspilleren til en stille fodboldsnak.

BRAGT I TIPSBLADET 3. JULI 2015

Selv om Mikkel Boe Følsgaard er vant til at sætte krop og ansigt på de store følelser – for eksempel som den vanvittige kong Christian den 7. i " En Kongelig Affære" og som den utilpassede lillebror Emil i den succesfulde tv-serie "Arvingerne" – så bliver han nødt til at holde en sjælden lang tænkepause, da han får det klassiske fodboldsnak-spørgsmål:

"Hvad betyder fodbold for dig?"

"Det betyder fan'me meget," siger den 31-årige skuespiller som mellemlanding, før han efter endnu en pause fortsætter:

"Altså jeg har brugt uendelig mange timer på at beskæftige mig med fodbold. Det er min absolut største hobby udover mit arbejde. Jeg har set det rigtig meget, og jeg har spillet det sindssygt meget. Jeg kan huske, hvordan jeg som dreng stod i vores have i Gilleleje og spillede fodbold – enten alene eller sammen med andre. Der var intet græs tilbage på vores plæne, der var kun jord. Og så var der et fodboldmål, for det havde min far fået svejset til mig nede på havnen som belønning for, at jeg havde jongleret bolden 100 gange."

"Jeg har ikke spillet så meget, siden jeg kom ind på Teaterskolen, men så ser jeg en masse. 90 minutter hvor det kun er det, man tænker på, specielt hvis det er en god kamp. Så er det drama på allerhøjeste plan, som Jørgen Leth ville sige det. Med skurke og helte. Og man har sine helte, som man holder med og dyrker, og det ligger inkarneret i én, at man har nogen, der er ens drenge. Ens hold. Jeg tør næsten ikke at sige det, men jeg ville hellere vælge en god fodboldkamp end en god film."

"Selvfølgelig bliver man også tit skuffet, når man ser bold, men på den anden side findes der sgu ikke noget bedre end en rigtig god fodboldkamp.Man bliver suget ind i det, og der er alligevel en del af de kampe, der bare sidder indprentet i én," siger Mikkel Boe Følsgaard og begynder at snakke om EM-håbet, som Davor Suker slukkede med lob over Schmeichel i 1996, om Dan Eggens hovedstød for Brøndby på Anfield og om Brøndby-comebacket i Karlsruhe.

"Så er der selvfølgelig VM-kvartfinalen mod Brasilien, selv om det var en nedtur. For vi taber jo 3-2, men det er samtidig den mest spændende fodboldkamp, jeg har set. Vi var ude at rejse et sted nede sydpå, hvor vi sad og så den på storskærm, og det var så ulideligt. Men man kunne mærke dernede, at folk syntes, at vi spillede fedt. Der var så mange ting ved den kamp. Laudrup'ernes farvel. Og så spillede vi noget af det bedste bold, som jeg har set et dansk landshold spille," fortæller skuespilleren, der først og fremmest holder med Brøndby og med Danmark, og som i 30 års fødselsdagsgave fik billet til alle Danmarks EM-kvalifikationskampe i Parken.

For selv om begejstringen ikke er lige så stor som i de helt unge dage, så er det stadig noget særligt, når alle veje fører til Parken en lørdag aften, og der er landskamp på programmet.

"Første gang, jeg var derinde, var med mine forældre, jeg har vel været en 13-14 år, og der kan jeg huske suset. Jeg havde aldrig stået på et fodboldstadion før, og så kom jeg op ad trappen, op i lyset og ud til det der publikumsbrøl. Det har virkelig sat sig. Og så vandt vi 2-0 over Bosnien-Hercegovina. Det sus kan man godt blive lidt afhængig af."

"Jeg kan nu også godt lide at se kampe, der måske ikke har den samme tænding, men så har det samme som et cykelløb. Hvor der er stille og rolige momenter, der så bygger op, som al god dramatik gør det. Men når det er vigtige kampe, og landsholdet eller Brøndby taber, så bliver jeg oprigtigt ked af det. Under slutrunder er jeg pissenervøs, før landsholdet skal spillet. Det går jo i følelsescenteret på en eller anden måde," siger Mikkel Boe Følsgaard, der første gang mærkede følelserne i fodbold et par juniaftener i 1992, da han lige var fyldt otte år.

"Jeg vidste godt, at der var EM, men jeg kan ikke huske alt det med, at de kom med på afbud og så videre, men så kom semifinalen mod Holland, og den står klart. For jeg så den med min mor derhjemme på vores lille bitte skodfjernsyn, og hvor vi bogstaveligt talt hoppede rundt på stuebordet. Hun interesserede sig ikke for fodbold, så det var lidt vildt."

"Finalen så jeg på min fars arbejde oppe på Gilleleje Feriecenter, der var sådan en ferieby. Der blev lavet storskærm for alle gæsterne, og der var både tyske og danske sommerferiegæster, så det var lidt specielt at sidde og se det med dem også. Min far havde lovet at give øl, hvis Danmark vandt, så det blev dyrt for ham."

"Men jeg kan bare huske den magiske sommernat, som det på en eller anden måde var. Vi vandt, og man fik lov til at håne tyskerne for en aften og synge " Deutschland Deutschland, alles ist vorbei." Og jeg fik lov til at være ekstremt sent oppe og rende rundt oppe i den der ferieby med nogen af de andre og med min storebror. Det var en stor oplevelse, og det var også der, min fodboldpassion startede for alvor."

Så på den måde er det ganske forståeligt, at skuespilleren reagerede hurtigt, da han hørte, at der skulle laves en spillefilm om den EM-slutrunde, der sidder så dybt i mange menneskers fodboldsjæl.

"Jeg skrev med det samme til min agent og sagde, at den film skulle jeg bare være med i. Om jeg så skulle komme med kage hver dag. Jeg skulle bare have en rolle i den. Jeg kom jo desværre aldrig på landsholdet, så det her var det tætteste, jeg kunne komme på at trække en landsholdstrøje over hovedet og opfylde den drøm."

Og det lykkedes. Torsdag den 27. august får " Sommeren ' 92" premiere, og det med Mikkel Boe Følsgaard i rollen som Kim Vilfort, Brøndby-manden der scorede til 2-0 i EM-finalen.

"Jeg mødte ham jo i forbindelse med filmen, og det var ekstremt nervepirrende. Det var sammen med instruktøren Kasper Barfoed, og jeg blev bare fuldstændig " starstruck." Jeg blev som en lille dreng, der ikke turde sige noget som helst, så jeg sad i sofaen, mens Kasper måtte overtage og spørge Kim om en masse ting, indtil jeg fik taget mig sammen og kom med i snakken. Jeg har alligevel mødt en del skuespillere undervejs, og der reagerer jeg slet ikke på den måde. Sportspersonligheder rammer mig bare mere," siger skuespilleren, der med mødet fik en fornemmelse af personen Kim Vilfort, der selvfølgelig hjalp i forhold til at ramme rollen rigtigt. Men det var ikke det eneste, der skulle rammes. Der var også et mål, der skulle scores.

"Filmen er bygget sådan op, at der er nogle nedslag på berømte situationer fra slutrunden, som vi så skulle spille. Så vi var i træningslejr i et par uger med fodboldtræner på. Vi spillede fodbold for at få rusket op i det igen, og så trænede vi de her situationer intenst. Jeg trænede Vilforts mål til 2-0 helt ned i den mindste detalje. Hvordan han løber, hvordan han tager den ned og tager trækket, før han afslutter. Og så den der meget beherskede jubel. Det var vigtigt at få med. Manden har lige afgjort den største sportsbegivenhed i dansk historie nogen sinde, og så reagerer han, som han gør."

"Det var i øvrigt også en svær afslutning, for den skal jo ramme stolpen. Under prøven på Nya Ullevi ramte jeg den stort set perfekt på mit første skud, men der filmede de så ikke. Det var lidt ærgerligt. Men det lykkedes, og jeg tror, at det fungerer godt," siger Mikkel Boe Følsgaard, der endnu ikke har set den færdige film.

På forhånd havde han selvfølgelig også gjort sig sine overvejelser, om det overhovedet kunne lade sig gøre at lave sådan en film, når nu fodboldfilm sjældent om ikke aldrig lykkes, og man samtidig skal prøve kræfter med en begivenhed, som de fleste har et stærkt forhold til.

"Når jeg fortalte til folk, at den her film skulle komme, så sagde halvdelen " fedt, den skal jeg se", og den anden halvdel sagde " hvordan fanden skal I gøre det, det kan nærmest kun gå galt." Men så læste jeg manuskriptet og mødtes med instruktøren, og så var jeg ikke et sekund i tvivl. Jeg synes virkelig, at fokus er lagt det rigtige sted i forhold til, at det er en historie om nogle mennesker, og det er deres historie, som vi skal fortælle."

"For der er jo så mange temaer fra den slutrunde, som folk i udlandet ikke ville tro på, hvis man fortalte dem det. Laudrup'erne der melder fra, og Brian der alligevel kommer med. Ricardo som den her grimme ælling, som ingen vil have som landstræner, og som så udretter det største nogensinde. Vilfort og hans syge datter."

"Det gjorde jeg mig mange tanker om på forhånd, for det var meget vigtigt for mig, at det skulle gøres sobert. Nu har jeg også selv fået et barn, så man tænker da meget over det. Samtidig er det også en svær ting at komme udenom, når man vil fortælle historien om alle de her personligheder. Man fortæller om, hvordan Faxe har det svært ved at være en af de dårligste på holdet, og Laudrup'ernes konflikt med Ricardo og med dem selv på en eller anden måde. Og Vilfort måtte jo melde fra til den sidste gruppekamp og rejse hjem."

"Men den her film er en historie om helte. Vi bygger en statue af Vilfort, af Faxe, af dem alle sammen og siger: " I har udrettet noget, der er så markant i dansk kulturhistorie, og det vil vi gerne portrættere," og det har vi gjort så godt og så sobert, som vi kan," siger manden, der spillede Kim Vilfort nogle uger sidste sommer.

Siden har han været tre måneder i Norwich, mens hans kæreste lavede en ph. d., så han fik smagt på den engelske fodboldkultur og fejrede oprykningen på en lokal pub, der var så proppet af Norwich-tilhængere, at man kun kunne stå ret op og ned med sin pint og følge oprykningsfinalen fra Wembley. Men efter pausen og pusterummet i Norfolk har han nu nye projekter foran sig, og så er der selvfølgelig også premieren på " Sommeren ' 92."

"Der er ikke nogen tvivl om, at vi nok skal få hug. Jeg tror ikke, at vi går gennem den her uden, at der er nogen, der peger på et eller andet: Ham der ligner ikke nok, og hvorfor har I udeladt det og det, og han taler ikke sådan. Der skal nok være noget at kritisere, men det er jo den chance, man tager."

"Jeg er nu ikke så nervøs. Jeg håber, det er blevet en fantastisk film, og det tror jeg også på, at det er. Vi har alle sammen gjort vores bedste, vi har et godt manuskript, og det, jeg har set, blev jeg sgu selv rørt af."

"Og så var det en meget stærk oplevelse at lave filmen. Vi var otte-ti skuespillere på min alder, der alle sammen kendte hinanden, som tog op til Sverige og fik lidt af det samme sammenhold, som EM-holdet må have haft med sjov og alvor blandet sammen."

"Efter filmen har vi faktisk også mødtes til fodbold. Cyron [ Melville, der spiller Brian Laudrup] har været rigtig god til at samle folk i Nørrebroparken, og nu er det vores mål, at vi kan gøre det en gang om ugen. For der er den her fodboldturnering for filmfolk, Ekko Cup, hvor Nordisk Film møder Zentropa og så videre, og der skal vi selvfølgelig have et hold også. Og vi bliver nødt til at kunne noget, så vi skal træne lidt op til det," siger Mikkel Boe Følsgaard, og det forstår man.

For Europamestrene kan selvfølgelig ikke stille op til bank, selv om det bare er en sommerturnering.