Søndag eller mandag skæres Danmarks VM-trup ned til 26
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Søndag eller mandag skæres Danmarks VM-trup ned til 26

Landstræner Åge Hareide siger farvel til ni spillere enten søndag eller mandag.

Den danske VM-trup begynder så småt at tage form.

Indtil videre er der 35 spillere, der har forhåbninger om at komme med til VM-slutrunden, men enten søndag eller mandag er der ni spillere, som må sande, at VM-drømmen er forbi.

Landstræner Åge Hareide fortæller, at han skærer truppen med ni spillere inden for de næste dage.

- Vi går kun ned til 26 spillere, da vi ikke vil fjerne nogle spillere, som ikke skal fjernes. Det gør vi søndag aften efter Rosenborgs kamp (hvor Nicklas Bendtner og Mike Jensen spiller, red.) eller mandag, siger Åge Hareide ifølge Ritzau.

Nogle af de spillere, der bliver valgt fra, kan dog stadig have en lille mulighed for at komme med til slutrunden, da der skal vælges VM-reserver, der kan komme ind i tilfælde af skader.

Den endelige VM-trup skal lande på FIFA's bord den 4. juni.

Danmark spiller to testkampe frem mod slutrunden, 2. juni i Stockholm mod Sverige, og den 9. juni i Brøndby mod Mexico.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.