Giver Danmark en del af æren for stor finsk succes

Tim Sparv griner. Han fornemmer, hvor rækken af spørgsmål fører hen.

”Skal Danmark have en andel i den succes, som det finske landshold har haft,” spørger han.

”Absolut. Jeg synes, det er spændende, når spillere kommer udefra. Uanset hvilken liga og hvilket land det er, så kommer man med nogle erfaringer, som man deler med sine holdkammerater. Det er også med til at forme et miljø. Så det er klart, at I definitivt har haft en andel i det.”

Det finske landshold havde aldrig været med til en slutrunde før, men i 2019 lykkedes det endelig at kvalificere sig til den EM-turnering, som endte med at blive udskudt til 2021. Kernen på det finske hold bestod af spillere som Sparv selv, Lukas Hradecky og Teemu Pukki, der havde sat deres aftryk på både dansk fodbold og det finske landshold.

Selvom nogle af spillerne fra dengang er stoppet, forsøger det nuværende finske landshold at videreføre arven fra 2021. Før torsdagens EM-kvalifikationskampe, som spilles efter Tipsbladets deadline, topper Finland puljen med ni point – det samme antal som Kasakhstan, som Finland i øvrigt mødte torsdag, og to point flere end Danmark og Slovenien. Søndag venter så hjemmekampen mod Danmark.

Den første finske spiller i Superligaen var Petri Helin, der i 1993/94 var en del af Ikast FS’ oprykker-mandskab. Han nåede 53 kampe i den bedste række, mens der både i 1994 og 1995 kom en Antti til: først Sumiala og siden Niemi, der i dag er målmandstræner på landsholdet. Det er dog først inden for det seneste årti, at finnerne for alvor har sat deres præg på Superligaen. Udover de nævnte har folk som Joni Kauko, Markus Halsti, Paulus Arajuuri, Jesse Joronen og Oliver Antman alle været med til at vinde medaljer, og den finske EM-trup rummede intet mindre end ni spillere med en fortid i Superligaen.

Tim Sparv er den finne, der har spillet flest Superliga-kampe med 132 af slagsen. Han blev FC Midtjyllands første indkøb, efter Matthew Benham og Smartodds overtog klubben i 2014, og frem til 2020 var han med til at vinde tre mesterskaber, én sølvmedalje og én bronzemedalje. Han mener, at der er flere delforklaringer på, at han og hans landsmænd har lagt vejen forbi dansk fodbold.Niveauet passer eksempelvis godt til enten at tage et skridt ned for at kickstarte karrieren eller som springbræt væk fra Finland og ud i verden.

”Hvis man gør det godt i Danmark, så er vejen til en af de bedre ligaer lidt kortere. Det er ikke mange, som tager et kæmpe skridt fra den finske liga ud i verden. Man skal helst til Sverige, Norge eller Danmark, inden man er klar til at gå til de bedre ligaer,” siger han.

Et god mellemstation

Danmark er dog ikke kun en fornuftig trædesten, hvad angår det spillemæssige niveau. Kulturelt og socialt kan landet også udgøre en god mellemstation: Det er udlandet, men det er stadig Norden.

”Nogle gange glemmer man måske den del. Unge mennesker har drømme og ambitioner, de vil gerne ud og prøve sig af. Teknisk er man måske god nok, men når man flyver hjemmefra, og man ikke har mor og far og sine venner tæt på, hvis man ikke har de velkendte rammer, så er det svært nogle gange,” siger Sparv.

”Hvis man som finsk spiller skal til England eller Tyskland, eller hvis man som dansk spiller skal til Tyskland eller Italien, så det er ikke altid de tekniske dele, som bliver svært at håndtere. Det er mere det uden for banen, det sociale. At falde til plads, at skabe nye relationer, at skabe venner, at kunne håndtere modgang. At håndtere, når man sidder på bænken, at håndtere at få en skade.”

”Der tror jeg, at det er lidt nemmere at falde på plads i Danmark, end det er i mange andre lande. Det er i hvert fald den teori, jeg har. Jeg synes, det er godt med de menneskelige værdier, som I har i Danmark. Man gør ting sammen. Man bliver en del af beslutningsprocessen. Det er meget demokratisk. Man føler sig som en del af en større enhed. Så det er klart, at det er noget, som finnerne har nemt ved at respektere og tage til sig.”

Noget tyder da også på, at danskere og finner minder om hinanden – i det omfang, man kan slå et helt lands befolkning over én kam. I hvert fald kunne de skudsmål, som Claus Steinlein, Ólafur Kristjánsson og Troels Bech gav af deres finske bekendtskaber op til EM i 2021, lige så godt have været sagt om os selv.

Steinlein betegnede finnerne som ”loyale, hårdtarbejdende holdspillere. Holdet frem for noget som helst andet”, mens Kristjánsson kaldte dem ”lidt introverte til tider.” Bech lagde sig i samme rille:

”Hvis janteloven er dansk, kunne man godt forestille sig, at de har en version af den oppe i Finland. For med deres store bedrifter kunne de godt larme lidt mere, men ingen af de tre har larmet eller ført sig frem, mens jeg har kendt dem.”

Man ved tilsyneladende, hvad man får, når man henter en finne, og dét er også en del af forklaringen på, at danske klubber har hentet relativt mange af dem de seneste ti år, mener Tim Sparv. Han peger desuden på, at der kan være tale om en selvforstærkende effekt.

”Der er helt sikkert nogle spillere i historien, som har efterladt et kæmpe aftryk. Det har måske gjort udviklingen endnu hurtigere, så der kommer endnu flere finske spillere ned til Danmark,” siger han.

”Jeg tror, det er en kombination af mange ting, men danske hold ved, hvad de får fra en finsk spiller, når det kommer til karakter og personlighed. Men også, at der måske har været en eller to spillere tidligere, som har gjort det godt og på den måde skabt en vej for andre.”

Formet af Danmark

Tim Sparv forlod FC Midtjylland og Danmark i 2020, men han er et godt eksempel på det danske aftryk, der i øvrigt stadig hænger ved. Dels taler han fortsat dansk, godt hjulpet på af vej at han er assistenttræner for B-holdet i Sparta Prag, der har Brian Priske og Lars Friis som trænerduo på førsteholdet og tre danske spillere i truppen. Derudover har de seks år i Midtjylland formet ham som både spiller, menneske og træner.

”Jeg har mange gange sagt, at da jeg kom til Danmark, var jeg måske lidt lukket som person. Jeg har altid været sindssygt professionel, disciplineret og ambitiøs, men nogle gange havde jeg måske lidt svært ved at switch off efter træning og efter kamp,” siger han.

”Jeg synes, at jeg blev meget bedre til det i Danmark. Jeg kom lidt mere i balance og fik en bedre balance i livet. Jeg blev lidt mere sikker på mig selv som person, hvad jeg havde brug for for at præstere. Havde jeg en dårlig kamp, så blev jeg bedre at håndtere det.”

”Nu ved jeg ikke, om det kun var på grund af Danmark og Midtjylland, eller om det også havde lidt med alder at gøre. Jeg blev ældre, fik mere erfaring og fik andre ting i mit liv, som var vigtige for mig. Men det er definitivt, at FC Midtjylland har været et sted, som har formet mig som person og mit billede af livet, men også når det kommer til det fodboldmæssige, og hvad det skal til, for at tingene går op i en højere enhed.”

Sparv havde været i både England, Holland og Tyskland, men i Danmark blev han mødt af nogle blødere kanter, som han siger om ledelsesstilen. Den er han selv inspireret af, efter han er gået trænervejen.

”I Danmark og Midtjylland gør man ting sammen, hvor man skaber noget, som er større end én selv. Selvfølgelig skal man være sindssygt ambitiøs, når man er på banen, men også med hyggen bagefter: at man kan have det sjovt med hinanden. Det sætter I pris på i Danmark, og det var noget, som var vigtigt for mig,” siger Tim Sparv.

Skæbnen ville desuden, at han et år efter sit danske exit vendte tilbage med det finske landshold. Den positive udvikling, som holdet havde været igennem, og som havde et dansk aftryk, kulminerede ved det førnævnte EM i 2021. Og finnernes første slutrundekamp i historien fandt sted i Parken mod det danske landshold. Herhjemme huskes kampen selvfølgelig først og sidst for Christian Eriksens hjertestop, mens den i Finland både huskes for Eriksen og for den historiske begivenhed, som kampen og 1-0-sejren var.

”Det var sindssygt spændende og interessant for os, som har en baggrund i Danmark, at den første kamp i et mesterskab for vores herrelandshold skulle være mod Danmark. Kampen i sig selv er jo historisk på mange måder, og det er en kamp, som man altid kommer til at huske. Hver gang, når jeg følger mit yndlingshold, Manchester United, og ser Eriksen på banen, så får jeg jo flashbacks til den kamp,” siger Tim Sparv.

Nu møder Danmark og Finland hinanden for tredje gang på lige over to år, og selv om det ikke ligefrem gør de to landshold til ærkerivaler, er der efterhånden så mange indbyrdes forbindelser, at kampene er noget særligt for finnerne. Som Tim Sparv bemærker med et glimt i øjet:

”Når det kommer til sport generelt, har vores rival altid været Sverige. Men jeg synes, vi har måske lidt mere sundere relation til Danmark.”