Landsholdet møder i denne landsholdsrunde Færøerne på MCH Arena i Herning, før turen går til Island og England, hvor der venter to vigtige Nations League-kampe.
Og MCH Arena betyder noget ganske særligt for Simon Kjær, der fik Superliga-debut på selvsamme fodboldstadion tilbage i september 2017, da han var 18 år.
Da Simon Kjær var ungdomsspiller, var han ikke noget særligt. Det syntes han i hvert fald ikke selv. Det var først, da han havde været til prøvetræning i Real Madrid kort tid før sin Superliga-debut, at han indså, at han måske kunne drive dit talent langt.
FC Midtjylland endte med at afvise Real Madrids tilbud og solgte i stedet Simon Kjær til Palermo året efter.
Siden har Kjær været i nogle af Europas største ligaer og klubber, aktuelt AC Milan, og han kan i denne landsholdssamling runde 100 landskampe, hvis han kommer på banen mod både Færøerne, Island og England.
I den anledning bringer vi et uddrag af interviewet med Danmarks kaptajn, der blev trykt i Tipsbladet i fredags.
Bragt i Tipsbladet den 2. oktober 2020.
Hvornår gik det op for dig, at du kunne blive topspiller og en rigtig god én af slagsen?
- Jeg havde været udtaget til unionshold, og det gik jo godt i klubben, så jeg vidste godt, at jeg var en fin fodboldspiller af min alder, men først da Real Madrid ringede og ville have mig til prøvetræning - og da de så straks derefter ville købe mig, der tænkte jeg: “Okay - det kan sgu godt være, at jeg er lidt mere end bare en god spiller fra Lund og Horsens.” Det var første gang, at det virkelig gik op for mig, at mine drømme faktisk kunne gå i opfyldelse.
Hvilke personer gjorde den store forskel for dig i tiden på FC Midtjyllands akademi og førsteholdet, og hvad gjorde du selv for at gribe den chance, det var at komme til FCM?
- Der var mange fantastisk dygtige personer og gode mennesker samlet omkring os på akademiet. Personer som Glen Riddersholm, Kenneth Andersen, Svend Graversen, Claus Steinlein, Rasmus Ankersen - alle har været med til at forme mig i FCM. De gjorde mange gode og rigtige ting for at forme mig som spiller og presse mig, når det var nødvendigt.
- For eksempel flyttede de mig i FCM i en periode frem på midtbanen, fordi jeg skulle være mere aktiv i spillet og være mere på bolden - og fordi jeg skulle presses mere til at være hurtig i min tankegang med bolden. Sådan nogle ting rykker ens udvikling fremad, og der gjorde de mange gode ting med os i talentudviklingen.
Læs også:FCM drømmer om gensyn med Simon Kjær: Bestemmer selv sin stilling
- Jeg tror, at det vigtigste, jeg selv gjorde, var min indstilling og min vilje - og den kan jeg især takke min far for. Min indstilling var altid hårdt arbejde, lige fra jeg var lille og til FCM-tiden. Han havde selv spillet fodbold på højeste niveau herhjemme (Jørn Kjær har spillet i bedste række for Herning Fremad og har også spillet for Horsens fS, red.), og han har et vinder-gén og kan presse sig selv, som jeg sjældent har set det i mine mange år i fodbold.
- Og så havde han det klare, enkle princip, at hvis man siger A, siger man også B. Jeg husker engang i de tidlige teenage-år, hvor der var en slags fest med gamle klassekammerater i Lund, og jeg ville gerne med. Det skulle slet ikke være noget vildt, men jeg havde fodboldkamp dagen efter. Min far sagde: “Tag bare med, men så finder du selv ud af at komme til fodbold i morgen. Jeg kører dig ikke 4-5 gange om ugen til fodbold, hvis du tager til fest dagen før en kamp. Vi gør det her ordentligt,” sagde han - og fik mig til at tænke som en professionel.
- Engang stod der i en overskrift i en avis, at min far havde pacet mig, og det gjorde ham faktisk ked af det, for det var ikke sådan, det fungerede. Jeg elskede det jo, og han gjorde det helt rigtige for mig. Der er ingen her i Verden, der bliver til noget, hvis de ikke bliver presset. Det er naturligvis en hårfin grænse, men min far kendte grænsen, for han var den, der kendte mig bedst. Jeg havde ikke haft den karriere, som jeg har, uden ham. Derfor er det for mig især min far, der har spillet den største rolle i mit fodboldliv.
Du fik debut i Superligaen mod AGF for næsten præcis 13 år siden - det var 30. september 2007. Hvordan forklarer du selv, at det gik så stærkt med at blive klar til udlandet derefter?
- Da FCM havde sagt nej til Real Madrid, kom der selvfølgelig andre muligheder, og jeg blev solgt, nærmest inden jeg havde fået min seniordebut. Jeg blev solgt på min kampe i den store Viareggio-turnering med FCMs ungdomshold - ikke på mine kampe på førsteholdet. Det var en bonus for mig, at jeg nåede at spille på førsteholdet og få noget prøvet noget seniorbold inden Italien, men livet i en Superligaklub kunne slet-slet ikke sammenlignes med livet i en Serie A-klub. Så jeg kom til en helt ny verden i Palermo, men jeg havde fået et godt fundament i FCM.
Læs også:Simon Kjær sender AC Milan i Europa League efter straffegyser
Hvordan ser du frem til snart at spille din kamp nummer 100 på landsholdet?
- Man har mange drømme om, hvad man kan nå i en fodboldkarriere, men jeg må ærligt sige, at det at spille 100 landskampe var aldrig en drøm for mig som ung. Fordi det virkede som et mål, man ikke lige kan opnå. Der er ikke mange, der har gjort det.
- Ved min debut i Sverige i 1989 tænkte jeg slet ikke på, at jeg en dag kunne nå 100 landskampe. Men man vokser undervejs som spiller og som person, og det samme gør drømmene. Ambitioner vokser også, og selvtilliden vokser, så da jeg nåede de 50 landskampe, og stadig var en ung spiller, begyndte jeg at se længere frem og håbede, at jeg en dag kunne nå 100 landskampe, hvis alt gik godt. Det er en stor ting for mig, for jeg elsker at spille for mit land, og jeg kommer til at være stolt af det resten af mit liv.
- Jeg har været på landsholdet i 11 år uden pauser, og jeg har været anfører i cirka fire år - og det er et privilegium. Hver eneste landskamp er stadig noget specielt - også efter 500 kampe i international fodbold. Det er ikke blevet mindre specielt af at være anfører for mit land, og der har været nogle højdepunkter med bindet om armen - for eksempel at føre holdet ind på banen ved VM i Rusland. Det var altså stort. Eller at vi i den tid har kvalificeret os til to slutrunder i træk og nu går efter den tredje med VM i Qatar.
- Min fodboldforståelse har altid handlet om at sætte holdet først, så i mit hverv som anfører er det naturligt for mig, at det er holdet, det drejer sig om - ikke mig. Jeg ved jo godt, at jeg er en ledertype, der naturligt dirigerer med holdkammerater - og det har jeg i princippet fået at vide, at jeg var, siden tiden som teenager. Jeg er mentalt sådan bygget, at jeg elsker ansvaret, men jeg behøver ikke opmærksomheden.
Kunne du forestille dig en dag at blive del af FC Midtjylland igen?
- Lige nu tænker jeg på Milan og på landsholdet og på at få alt ud af karrieren og samtidig nyde tid med familie. Så hvad der sker bagefter, ved jeg ikke.
- Jeg har en svensk kone, og når hun nu har fulgt mig rundt i Europa på grund af fodbold, så tror jeg nok, at jeg skal følge med hende, når fodboldkarrieren en dag slutter. Og jeg er ikke sikker på, at det bliver i nærheden af Herning. Men ellers ville jeg da ikke udelukke det, for hvis jeg skal have noget med fodbold at gøre efter min spillerkarriere, så tror jeg, at det skulle være med talentudvikling - og der vil min gamle klub FCM jo være et oplagt sted.
Dette er en lettere forkortet udgave af interviewet, der blev bragt med Simon Kjær fredag 2. oktober i Tipsbladets trykte udgave.
Læs også:Transfer-leder: Skal FCM sælge nu eller vente til efter Champions League?
Læs også:Steinlein om grundpræmis på Guldminen: Ekstremt vigtigt med lige spilletid
