Robert Lewandowski har været brandvarm for Bayern München i denne sæson, hvor den polske målræv har scoret utrolige 15 mål på 11 kampe, og torsdag aften fortsatte han den målform på det polske landshold.
Den 31-årige angriber scorede nemlig alle tre mål, da Polen besejrede Letland med 3-0.
Læs også:Bayern-boss vil ikke afvise køb af lejesvend: Han har gjort det godt
Efter blot ni minutter spillede polakkerne sig igennem det lettiske forsvar, før Robert Lewandowski kunne prikke bolden i mål.
Og allerede et kvarter senere var stjerneangriberen igen på spil. Kamil Grosicki sendte et fladt indlæg ind i boksen til Lewandowski, der med sin førsteberøring afsluttede og sendte bolden i mål.
Læs også:Tyskland smed 2-0-føring i klassiker mod Argentina
Lewandowski fuldendte sit hattrick efter 75 minutter, da Kamil Grosicki igen var på spil. Grosicki spillede således Lewandowski helt fri foran Letlands mål, og Bayern München-stjernen kunne blot trille bolden over målstregen.
Der blev ikke scoret yderligere, og Polen sikrede sig dermed tre point. Det betyder, at de topper gruppe G i EM-kvalifikationen med 16 point efter syv kampe. Østrig er nummer to med 13 point, mens Nordmakedonien og Slovenien har 11 point.
Læs også:Wenger raser: Bayern manipulerede sig til Gnabry
Læs også:Skovs familie elsker tysk fodbold: Jeg har fået det ind med modermælken
Læs også:Pierre-Emile Højbjerg: Jeg synes, jeg bærer anførerbindet godt