Kampfakta:
Kampstart: Onsdag klokken 20.45
Spillested: King Power, Leuven
Dommer: Slavko Vincic, Slovenien
På TV: Kanal 5
Hashtag: #beldan #landsholdet #fordanmark
Holdnyt:
Belgien:
De belgiske verdensettere var på forhånd udråbt som favoritter i puljen, og Romelu Lukaku og co. er tæt på at gøre arbejdet færdigt. Det kræver blot et enkelt point i hjemmekampen mod Danmark.
Søndag varmede Belgien op med en sikker 2-0-sejr over England, og dermed revancherede holdet nederlaget på Wembley fra i fjor.
Det belgiske holdkort er fuld af nogle af sportens allerstørste navne, og denne gang kan Danmark se frem til at møde både Thibaut Courtois og Kevin De Bryune. Ingen af de to spillere var med, da Belgien vandt 2-0 i Parken for godt to måneder siden.
Til gengæld må hjemmeholdet undvære Simon Mignolet, mens Eden Hazard, Dedryck Boyata, Leander Dendoncker og Jeremy Doku alle er tvivlsomme. Thomas Meunier og Axel Witsel afsoner karantæne.
Belgien har scoret 12 mål i de første fem kampe, og det er flest af alle nationer i Nations League A. Holdet har til gengæld indkasseret et enkelt mål mere end Danmark.
Danmark:
Fodbold handler i al sin enkelthed om at vinde, og det gjorde Danmark søndag aften mod Island, men kønt var det bestemt ikke, hvad Kasper Hjulmands tropper leverede hjemme i Parken.
Ikke desto mindre kom gruppefinalen mod Belgien altså i hus, og Christian Eriksen fik igen-igen øvet sig i at sparke straffespark.
Læs også:Før gruppefinale mod Danmark: Landstræner krydser fingre for stjerne
Mod Island stillede Kasper Hjulmand med to mand i front i form af Yussuf Poulsen og Martin Braithwaite, men det lykkedes heller ikke denne gang duoen at markere sig. Danmark skal blive langt bedre til at sætte angriberne i scene.
Kasper Schmeichel måtte udgå med en skade mod Island, men den danske målmand er heldigvis på benene igen, og alt tyder på, at han spiller mod Belgien onsdag aften. Det samme gør Pierre-Emile Højbjerg, der er tilbage fra karantæne. Også Joakim Mæhle ligner en spiller, der er klar.
Kasper Dolberg og Jens Stryger Larsen har begge forladt den danske lejr.
Karantæner:
Belgien: Thomas Meunier og Axel Witsel
Danmark: Ingen
Bud på startopstillinger:
Belgien (3-4-3): Courtois - Vertonghen, Alderweireld, Denayer - Lukebakio, Praet, Tielemans, T. Hazard - De Bruyne, Lukaku, Mertens
Danmark (4-3-3): Schmeichel - Wass, Kjær, Christensen, Mæhle - Højbjerg, Delaney, Eriksen - Braithwaite, Poulsen, Sisto
Profilen:
Vi mangler stadig at se Thomas Delaney være helt oppe at ringe. Dortmund-spilleren arbejder forbilledligt i alle kampe, og han er én af de spillere, der aldrig er helt dårlig. Men vi savner at se Delaney komme buldrende ind i feltet og bruge sin styrke i luftrummet. Vi savner at se Delaney sætte sine holdkammerater i scene med gode afleveringer på den sidste tredjedel. Den tidligere FCK'er har meget mere i sig end at være ren arbejdshest.
Vidste du, at..:
Roberto Martinez rundede sin kamp nummer 50 som belgisk landstræner mod England søndag aften. Spanieren har et imponerende pointgennemsnit på 2,48. Blot fire kampe har Roberto Martinez tabt i spidsen for Belgien.
Læs også:Pengeregn over landsholdet: Spiller for millioner mod Belgien
Dom:
Danmark skal vinde over Belgien for at vinde gruppen, så Kasper Hjulmands tropper skal frem over stepperne, selv om modstanden på papiret ikke kan blive vanskeligere.
I Parken for godt to måneder siden var Danmark dygtige til at holde fast i bolden, og det var overraskende for mange, at de rød-hvide havde så meget boldbesiddelse. Det kan Kasper Hjulmand bruge til noget, men nu handler det om også at skabe flere chancer. Og det bliver svært i Leuven.
Christian Eriksen og co. skal nok gøre en fin figur onsdag aften, og Belgien vil helt sikkert betegne danskerne som et vanskeligt hold at møde. Vi gætter alligevel på, at de belgiske stjerner nok skal slippe af sted med det. Danmark taber 0-2 til Belgien.
Tidlgere indbyrdes kampe, form og tabel:
Læs også:Godt nyt for Danmark: Velspillende back melder sig klar til Belgien-opgør
Læs også:Hjulmand sender Stryger hjem
Læs også:Islandsk forsvarsspiller træt af danske straffespark: Meget billigt