Video : Tipsbladet
Landshold

Ny verdensrangliste: Danmark holder Tyskland og Italien bag sig

Efter Danmark vandt over Schweiz og Luxembourg forbliver Åge Hareides mandskab fortsat nummer 14 på FIFA's verdensrangliste.

FIFA har opdateret deres verdensrangliste.

Efter Danmarks sejr i EM-kvalifikationen over Schweiz og i en testkamp mod Luxembourg, går danskerne 15 point frem. Det rykker dog ingen placeringer i tabellen, og dermed fortsætter Danmark med at være rangeret som nummer 14 i verden.

Når Danmark fredag den 15. november spiller mod Gibraltar i den næstsidste EM-kvalifikationskamp, møder Danmark nummer 196 på verdensranglisten.

Læs også:Ny El Clasico-dato fastlagt: Bliver spillet en onsdag

Tre dage senere møder Danmark nummer 36 på verdensranglisten, Irland, i en direkte duel om en EM-billet.

Skal Danmark kravle yderligere op i på verdensranglisten, skal de overhale Schweiz, der aktuelt ligger på 13.-pladsen kun to point foran Danmark. 12.-pladsen er også i syne, hvor Holland ligger tre point foran Danmark.

Før verdensranglisten blev opdateret, lå Schweiz nummer 11, men efter at have tabt til Danmark i Parken tidligere på måneden, er de altså faldet to pladser.

Læs også:Alt tyder på at El Clasico skal spilles i december

Bag Danmark ånder lande som Italien og Tyskland os i nakken. Danmark er seks point foran Italien, mens der er 13 ned til Tyskland.

Verdensranglistens top 20:
1. Belgien
2. Frankrig
3. Brasilien
4. England
5. Uruguay
6. Portugal
7. Kroatien
8. Spanien
9. Argentina
10. Colombia
11. Mexico
12. Holland
13. Schweiz
14. Danmark
15. Italien
16. Tyskland
17. Chile
18. Sverige
19. Peru
20. Senegal

Læs også:Bo Henriksen: For tidligt at tale om dommedag

Læs også:England udraderer Bulgarien: Snublende tæt på EM

Læs også:Luxembourg forsinket til Danmark: Havde for meget håndbagage