Der er ikke noget at gøre.
Selvom han bor en lille halv times kørsel fra det stadion, hvor Belgien og Danmark onsdag tørner sammen, så må han se topkampen i Nations League hjemme foran flimmerkassen.
Det fortæller han til TV 2 Sport.
Læs også:Imponeret DBU-boss om landsholdet: Det er sindssygt flot
- Jeg må se kampen i tv. Det er så trist det her. En verden er gået i stå, og også fodbolden lider under det, siger den tidligere landstræner for Danmark.
Årsagen er naturligvis coronapandemien og de restriktioner, som begrænser borgere i Belgien til kun at være sammen med én person, ligesom bevægeligheden er endnu mere hæmmet end i Danmark.
Det er heller ikke den samme Morten Olsen, der ser fodbold i dag, som den landstræner vi lærte at kende gennem hans 15 år i spidsen for det danske landshold.
Læs også:Ydmygede det tyske landshold: Vi kunne nemt have scoret flere
Her lærte vi ham at kende som en træner, der gik op i de helt små marginaler og detaljer. Det gør han ikke i samme grad i dag. Nu vil han underholdes med flot og besnærende spil.
- Jeg er vel mæt. Jeg ser ikke så meget fodbold mere. Og jeg vil underholdes. Hvis ikke en kamp byder på seværdig fodbold, teknisk god fodbold, så tager jeg Netflix, afslører han.
Belgien og Danmark tørner sammen i gruppefinalen i aften med kampstart klokken 20.45.
Læs også:Sverige taber og rykker ned i Nations League
Læs også:Ydmygelse: Spanien banker Tyskland med tenniscifre
Læs også:U21-landsholdet går ubesejret gennem EM-kvalifikation