Video : Tipsbladet
Landshold

Landsholdets sponsorer er kommet i klemme af ny lov

Det er ikke så heldigt, at landsholdet har både Oddset og Arbejdernes Landsbank som hovedsponsorer efter en ny lov om kviklån er trådt i kraft.

Landsholdets to hovedsponsorer er Oddset og Arbejdernes Landsbank, og det har nu vist sig at være en uheldig cocktail i forhold til den nye lov om kviklån, som der ikke på reklameres for i sammenhæng med betting.

Derfor har DBU nu valgt at henvende sig til Forbrugerombudsmanden for at kunne få lov til at benytte de to sponsorer på deres trøjer. Det skriver Ekstra Bladet.

Loven om kviklån trådt i kraft 1. juli, og den er lavet for at undgå, at danskere benytter sig af de hurtigere, men dyre lån. Her er det endvidere lavet sådan, at det er bankerne, som skal stå til ansvar i stedet for bettingvirksomhederne.

Endnu har de ikke fået svar, oplyser DBU's kommunikationschef Jakob Høyer, og hos Arbejdernes Landsbank tager man det med ro, fortæller deres ditto Peter Froulund til avisen.

- Som loven er skruet sammen nu, må en bank ikke ses i det samme billede på TV med et bettingfirma under en fodboldkamp. Vi har løst det i forhold til vores aftaler i Superligaen, men i landsholdsregi er der ingen løsning endnu, siger Peter Froulund.

Han peger desuden på, at han har svært ved at forestille sig, at staten skulle give en bøde til dem for at stå sammen med Oddset, der er ejet af staten.

Danmarks næste kampe er mod England og Belgien, som spilles 5. og 8. september.