Det bliver ingen heksekeddel, når Israel og Belgien mødes i Nations League senere søndag aften.
Kampen er rykket til Budapest i Ungarn af sikkerhedsmæssige årsager, og opgøret har ikke fået stor tilslutning fra fansene.
Ifølge det belgiske medie Nieuwsblad er der kun solgt sølle 580 billetter til kampen. Der er plads til omkring 9.000 på stadion.
De fleste billetter er solgt til ungarer og israelere, der bor i Ungarn. Kun 160 belgiske fans har ifølge mediet taget vejen til Ungarn.
Belgien og Israel ligger, ligesom Danmark, i Nations Leagues A-lag, men begge hold er i fare for at rykke ned.
Belgien har kun skrabet fire point sammen i gruppespillet, mens Israel kun har et enkelt, så det er mellem de to Nationer at kæmpe om overlevelse.
Frankrig og Italien har allerede sikret sig videre avancement fra gruppen.