Video : Tipsbladet
Landshold

Kun 1,5 procent mellem vinderen og nummer to: Årets danske spiller fundet

Premier League-danskerne Pierre Emile Højbjerg og Kasper Schmeichel var i tæt duel om prisen som årets danske spiller.

Kasper Schmeichel har gang på gang leveret store kampe for Danmark, ligesom han også spiller en stor rolle for Leicester i Premier League, hvor de i denne sæson er blandt de øverste klubber i rækken.

Det er nu blevet belønnet med prisen som Årets Mandlige Fodboldspiller i 2020 efter en afstemning blandt medlemmerne i Spillerforeningen. Det har forbundet meldt ud på dens hjemmeside.

Her var der tale om en yderst tæt afstemning, hvor der kun var 1,5 procent mellem nummer ét og nummer to, da Schmeichel endte på 36,5 procent, mens Tottenhams Pierre Emile Højbjerg ramte 35 procent.

Læs også:Stort drama: Kasper Schmeichel holder fast i Champions League-drømmene

Kasper Schmeichel har derfor nu modtaget prisen tre gange, og dermed overgår han sin far, Manchester United-legenden Peter Schmeichel, som blev kåret som årets danske spiller af Spillerforeningen to gange. Det var i 1990 og 1999.

Det var også Kasper Schmeichel, der vandt prisen sidste år, mens han også udmærkede sig i 2016 med prisen, hvor han dengang også vandt Premier League med Leicester.

På tredjepladsen kom landsholdsanfører Simon Kjær ind med 28,5 procent af stemmerne, og dermed var der i det hele taget tæt løb om prisen denne gang.

Læs også:Er 37 til den tid: Ronaldo vil vinde VM i Qatar

Hos kvinderne var det igen Pernille Harder, der løb med prisen som årets danske spiller.

Læs også:Solskjær vil ikke have pause: Hvornår skal vi så spille?

Læs også:Liverpool-stjerne nærmer sig comeback

Læs også:Kasper Schmeichel tangerer vanvittig rekord: Kun faren har opnået det samme