Kroat spillede med coronavirus: Holdkammeraterne er nu rejst til Sverige
Foto: Getty Images
Landshold

Kroat spillede med coronavirus: Holdkammeraterne er nu rejst til Sverige

Det viser sig, at Domagoj Vida spillede med coronavirus i Kroatiens kamp mod Tyrkiet.

Sverige tabte onsdag aften med 0-2 til Danmark i en træningskamp, og nu venter et opgør i Nations League mod Kroatien. Den kamp kan dog ende med at få en meget særpræget optakt.

Det skyldes, at det har vist sig, at kroaternes Domagoj Vida spillede med coronavirus i Kroatiens kamp mod Tyrkiet onsdag, hvor man kunne se ham undervejs kramme flere af holdkammeraterne, ligesom han også kom tæt på flere af de tyrkiske modstandere.

Læs også:Superliga-trio forlader svensk landsholdslejr efter Danmark-kamp

Det er det kroatiske fodboldforbund, som nu har meddelt, at Vida er blivet testet positiv for Covid-19, og det kommer efter, at hele holdet mandag blev testet, hvor resultatet for samtlige spillere var negativ.

- Domagoj Vida vil nu tilbringe de næste par dage i karantæne i Istanbul i overensstemmelse med reglerne, skriver Kroatiens fodboldforbund.

Læs også:Karakterer: Nordjyde ligner Danmarks næste store landsholdsback

Derimod rejser resten af truppen nu mod Sverige, som de skal møde lørdag.

Kampen mellem Tyrkiet og Kroatien endte desuden med en målfest af de helt store med 3-3 på måltavlen ved slutfløjt.

Læs også:DBU: Alle spillere er testet negative for coronavirus

Læs også:Ingen nye smittede: FC Nordsjælland kan genoptage træningen

Læs også:Hjulmand ser med fra hotelværelse: Vil være i kontakt med assistent