Katastrofale seertal til Kasper Hjulmands debut
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Landshold

Katastrofale seertal til Kasper Hjulmands debut

DBU kalder det skuffende, at så få danskere så med, da landsholdet lørdag aften mødte Belgien på hjemmebane.

Landsholdet skal gerne være et samlingspunkt for nationen, men det var det bestemt ikke, da de rød-hvide lørdag spillede årets første landskamp. Det var på hjemmebane mod Belgien, som er nummer et på FIFA's verdensrangliste.

Blot 357.000 så med på Kanal 5. Det viser de ugentlige TV-tal fra Kantar Gallup, skriver Ekstra Bladet.

En stor del af forklaringen er naturligvis, at Discoverys kanaler ikke længere er en del af pakken hos YouSee, så da forhandlingerne brød sammen sidste år, forsvandt blandt andet Kanal 5 hos flere end en million YouSee-kunder.

Læs også:Optakt: Danmark - England

Derfor er det vanskeligt at nå de samme højder, som landsholdet havde mod eksempelvis Irland i november sidste år, da billetterne til EM blev booket. Her fulgte 1,1 millioner danskere med fra sofaen.

Men selv med det in mente er 357.000 et skuffende tal, lyder det fra Jakob Høyer, der er kommunikationschef i DBU.

- Det er skuffende og overraskende, for vi har selv mærket en kolossal interesse, når vi har lavet indhold som video eller podcast og lagt det på de sociale medier, siger Høyer til Ekstra Bladet.

Læs også:Efter Danmark-kamp: Belgisk landsholdsspiller er testet positiv for corona

Med til historien om de 357.000 hører også, at det ikke er medregnet de danskere, som streamede landskampen på Dplay. 

Kanal 5 viser endnu en lanskamp i aften, når Danmark møder England i Parken. Der er kickoff 20.45. 

Læs også:Hjulmand overvejer ændringer efter nederlaget til Belgien

Læs også:Hjulmand vil se mere til Robert Skovs venstreben

Læs også:Belgisk landstræner roser Danmark for at tage kontrol

Læs også:Se højdepunkterne: Danmark tabte til Belgien i Hjulmand-debut