Karakterer: FC København må slikke sig om munden

Tipsbladet er klar med karakterer fra det danske U21-landsholds møde med Kroatien.



Kroatien – Danmark 2-1 (2-0)
1-0 Gabriel Vidovic (.9)
2-0 Dion Drena Beljo (.20)
2-1 Casper Tengstedt (.59)

Det danske mandskab lagde fuldstændig skævt fra land, hvor de slet ikke kunne finde fodfæste under den kroatiske sensommerhimmel i store perioder af første halvleg.

Anden halvleg blev bedre set med rød-hvide-briller. Kroaterne forsvarede dybt, hvilket gav en dansk scoring, men spillet må alligevel bekymre Jesper Sørensen.

Her er karaktererne fra opgøret.

Mads Hermansen – 2 bolde
Brøndby-målmanden er først lige kommet retur fra en længere skade, og han virkede også en smule tung ved scoringen til 2-0. Han havde ikke meget andet at se til, og var prisgivet ved føringsmålet.

Rasmus Carstensen – 2 bolde
Den altid angrebsivrige back fandt ikke ind i noget stærkt samarbejde med Gustav Isaksen på højre kanten. Carstensen forsøgte sig, men det blev aldrig helt lige så farligt, som man var vant til fra Silkeborg-tiden. Bliver overløbet et par gange defensivt, og var tæt på at begå straffespark i anden halvleg.

Thomas Kristensen – 1 bolde
AGF-stopperen dannede makkerpar med Mathias Ross, men det fik de to slet ikke op at køre. Thomas Kristensen virkede tung og passiv i flere afgørende situationer. Spillet med bolden, der ellers burde være en af hans forcer, fik han heller ikke vist prøver på. Blev aldrig udfordret i anden halvleg, hvor kroaterne forsøgte at krige sejren hjem.

Mathias Ross – 1 bolde
Ligesom sin makker i midterforsvaret leverede Galatasaray-stopperen en skidt præstation. Han var svært passiv ved Kroatiens føringsmål, og så var han i det hele taget på gyngende grund i første halvleg. Havde meget lidt at lave i de sidste 45 minutter, hvor Kroatien forsvarede dybt.

Victor Kristiansen – 2 bolde
Man kan sagtens se potentialet i den unge vesntre back, der utrætteligt buldrede op og ned af sidelinjen. Alt for få gange lykkedes han med at blive farlig offensivt i en kamp, hvor kroaterne forsvarede dybt efter scoringen til 2-0.

Matt O'Riley (.68) – 2 bolde
Ligesom sine to holdkammerater på midtbanen virkede Matt O'Riley rundtosset. Presset og pasningsspillet virkede fraværende for Celtic-profilen, der plejer at kunne tage kuglen til sig og fordele den. Han blev bedre som kampen skred frem, og var en af få, der tog løbene fra anden række ind i kroaternes straffesparksfelt, hvilket skabte noget uro.

Morten Frendrup (.78) – 1 bolde
Man husker Morten Frendrup som en bolderorbrings- og løbemaskine fra sin tid i Brøndby IF. Men det aftryk var forsvundet i opgøret mod Kroatien. Fik slet ikke afstemt med Mathias Ross ved kroaternes føringsmål, hvor Gabriel Vidovic stod helt fri mellem de to.

Maurits Kjærgaard – 1 bolde
En af Danmarks største talenter blev slet ikke dominerende. Sammen med sine øvrige midtbanemænd fik han sat sig selv og sine holdkammerater alt for lidt i scene. Alt for få gange tog han kuglen til sig, og viste noget initiativ. Boldomgangen og afleveringerne var uden vanlig præcision og skarphed.

Gustav Isaksen (.68) – 1 bolde
Han gik sin sejrsgang nærmest hele verden rundt, da han leverede en magtpræstiation for FC Midtjylland mod Lazio. Der sidder angiveligt en scout fra Galatasaray på stadion for netop at kigge på Isaksen, men han var tæt på blind passager i opgøret mod Kroatien.

Casper Tengstedt (.78) – 2 bolde
Han høvler mål ind på stribe for Rosenborg, men i sin første start for U21-landsholdet lykkedes Tengstedt ikke med særligt meget. Han viste klassen ved sin scoring, hvilket trækker op, men alt for ofte mistede han kuglen.

Mohamed Daramy – 3 bolde
Selvom Mohamed Daramy ikke lykkedes med alle sine aktioner, så var han en af få, der forsøgte igen og igen fra sin udgangsposition som venstre kant. Han var ofte dækket af to, men han leverede en hæderlig indsats, og var særligt i en sløj dansk første halvleg banens bedste. Efter en skidt start i FCK, så må de begynde at slikke sig om munden med den her udgave af Daramy. Det giver lovninger om fordums styrke, hvor gassen dog gik ud af ballonen til sidst.

Indskiftere:
Sebastian Jørgensen – 2 bolde
Silkeborg-spilleren blev bragt i spil, da Danmark skulle jagte, men det var ikke mange offensive aktioner Sebastian Jørgensen blev sat i. Nåede ikke for alvor at sætte et markant aftryk på kampen.

Albert Grønbæk – 3 bolde
Der skulle nye kræfter ind på midtbanen, da Grønbæk blev bragt i spil. Han fik tilkæmpet sig et frispark i slutminutterne, som holdkammeraterne troede skulle være et straffespark. Sparkede selv, uden at det for alvor blev farligt.

Mads Bidstrup – UB

Mathias Kvistgaarden – UB

Træner:
Jesper Sørensen – 2 bolde
U21-landstræneren har helt sikkert haft en gameplan fra kampens start, men den kom slet ikke i spil. De danske tropper kom helt skævt ud til opgøret, men fik alligevel skrabet et fint resultat med hjem til Vejle efter en bedre anden halvleg. Tempoet, boldomgangen og presset skal justeres til returopgøret, hvis man skal booke en billet til EM-slutrunden næste år. Anden halvleg var fin uden at være prangende, hvilket sammen med resultatet på 2-1 er et fint udgangspunkt til returopgøret på tirsdag.

Spillerne er vurderet ud fra Tipsbladets skala, der er som følger:
6 bolde: Verdensklasse.
5 bolde: Højt, internationalt niveau.
4 bolde: Fortrinlig indsats.
3 bolde: Godkendt præstation.
2 bolde: Skuffende, under middel.
1 bold: Dårlig præstation
0 bolde: Uacceptabelt.
UB: Uden for bedømmelse på grund af for kort tid på banen.





‘Det er hans skyld, hvis de rykker ned’



ANALYSE

Så presset er din Superliga-klub


‘Det er forfærdeligt!’

Sønderjyske buldrer mod overlevelse i Superligaen



Arsenal udsætter guldfesten for Liverpool

FC København – AGF

FC København-stjerne knust

Viborg FF – Lyngby Boldklub

Vejle Boldklub – Silkeborg IF



LIGE NU

Dommerekspert: Det ligner, FCK blev snydt


Brøndby IF – Randers FC

Revser Man Utd: ‘Uretfærdigt behandlet’

FC Barcelona melder ud om Robert Lewandowski

‘Det er målet i Parken’



TOPNYHED

Laudrup spår stort drama: Alle bliver ramt


Presser på for at lande en aftale med Ancelotti

FCK-stjerner forventes færdige for sæsonen

Legendesøn scorer mål på samlebånd i Brøndby

Sønderjyske jagter perfekt uge i ligaens bundræs

Udlejet FCM-angriber storspiller


Fanklubben
" Tipsbladet's fan panel

Kære FC København: Hvad venter I på?


Pønser på at hente Marcus Rashford

Thomas Frank hylder ustoppelig duo

FC Midtjylland henter 18-årig midtbanespiller

Dansk succestræner på vej væk



Stortalent: ‘Har set op til Grønbæk’

Det bobler med mål i Champagne-land

Dansker i voldsomt skifte? ‘Alle ved, det sker’

AaB – Sønderjyske

Fremtidig FCK’er? Scorer hattrick som 15-årig

Osorio jagter drømmen mod Messi: – Giver aldrig op

Pessimisme i Barca – stjerne er ‘gået i stykker’

‘AGF vil altid være min klub i Danmark’


EKSKLUSIVT

FCM-stjerne: – Jeg ved ikke, om jeg er enig


Vildt FC Barcelona-comeback

Manchester City slider sig til sejr

Bo Henriksen amok: ‘Fucking utrolige!’

‘En stor figur’ forlader Superliga-klub

Gigant-transfer? Han vil til Real Madrid

– ‘Had-kærligheds-forhold’ til David Nielsen

Carlo Ancelotti antyder farvel

Raser over Højbjerg-historie

Er han færdig? PC er utilfreds

Superliga-guld billigt til salg? Ikke sket i 12 år

Wolfsburg-danskere i svime over Bo Henriksen

Brøndby-ejer sælger aktiemajoritet af klub

– Jeg kan sagtens se ham spille i FCK

Emiliano Marcondes runder vild milepæl

Arsenal vil bruge CL-succes som trækplaster

Randers er historiske: Her er hemmeligheden

Rundens Hold i Superligaen – 26. runde

Birk: ‘Nu kunne jeg ikke holde ham ude længere’

Nedtoner øget belastning fra klub-VM

Målfest på Gran Canaria

Thomas Frank udpeger: Han er den bedste

Frederik Birk: Hold kæft det havde givet godt!