Det norske fodboldforbund står i disse timer i noget af en kattepine. Norge skal søndag spille ude mod Rumænien i Nations League, men den kamp er i fare, da den ikke går i tråd med de norske regler om udrejse under coronakrisen.
Det er dog ikke decideret ulovligt at tage at sted, men det bør de norske spillere ikke gøre. Sådan lyder det nu fra Norges sundhedsminister Bent Høie, der er meget kontakt i meldingerne mod det norske fodboldforbund:
- Det her er jo noget, som de selv må afgøre. Vi har dog sagt til dem, at kampene mod Rumænien og Østrig havde været ulovlige at spille her i Norge. Ar rejse ud af Norge nu vil være en juridisk gråzone. Hvis de vælger at gøre det alligevel, så udfordrer de respekten omkring noget af det vigtigste, vi har i kampen mod den her pandemi. Vores klare råd er, at de ikke bør gøre det, siger Bent Høie, der også beder spillerne tænke på, at de bør opfordre sig som rollemodeller for mange af de andre unge i Norge, der lige nu sidder alene.
Det norske fodboldforbund melder, at man ikke ønsker at bryde loven. Hvad der skal ske nu er ikke sikkert, men en ting står klart. Må Norge aflyse, så får det store konsekvenser:
- Kampen kan ikke udsættes, for der er ikke andre spilledage ledige. Hvis vi ikke møder op, så er der stor chance for, at disciplinærudvalget vil taberdømme os med 3-0, mens vi kan risikere at skulle afholde alle økonomiske udgifter i forbindelse med kampen. Oveni det risikerer vi yderligere udgifter til UEFA, der står til at tabe penge, og så risikerer vi tvangsnedrykning, understreger Niels Fisketjønn, konkurrencedirektør i det norske fodboldforbund til VG.
Det har også været oppe at vende, om Norge evt. kunne sende U/21-landsholdet eller spillere uden for landsholdet afsted. Dette ønsker man dog ikke, skriver VG.