Det blev en perfekt start på Nations League, da Schweiz og Serbien blev besejret i Parken i september.
Og nu skal landsholdet forsøge at følge op, når der venter et par svære udekampe mod henholdsvis Spanien og Schweiz.
Vikarierende landstræner Lars Knudsen har netop udtaget de spillere, der skal med til de to kampe.
Der er et par spændende tilvalg. Rasmus Nicolaisen fra Toulouse er udtaget, og så er hattrickhelten fra Werder Bremen Jens Stage udtaget.
Og så er Rasmus Højlund tilbage, efter han sad ude med skade i september.
- Det er fantastisk for dansk godbold, at vi skal spille to store og spændende kampe mod europamestrene fra Spanien og et stærkt hold som Schweiz, hvor vi i den grad bliver matchet på allerøverste niveau. Men vi har udtaget en meget stærk trup med kæmpe kvalitet, stærk karakter og et fremragende fællesskab, og vi har en stor tro på, at vi kan spille to gode kampe og komme tættere på at kvalificere os til slutspillet i Nations League, siger Lars Knudsen til dbu.dk.
Danmarks trup er som følger:
MÅLMÆND
Kasper Schmeichel, Celtic
Mads Hermansen, Leicester City
Frederik Rønnow, Union Berlin
FORSVAR
Alexander Bah, Benfica
Jannik Vestergaard, Leicester City
Joachim Andersen, Fulham
Victor Nelsson, Galatasaray
Victor Kristiansen, Leicester City
Patrick Dorgu, Lecce
Rasmus Nissen Kristensen, Eintracht Frankfurt
Rasmus Nicolaisen, Toulouse
MIDTBANE
Albert Grønbæk, Rennes
Christian Eriksen, Manchester United
Christian Nørgaard, Brentford
Mikkel Damsgaard, Brentford
Morten Frendrup, Genoa
Morten Hjulmand, Sporting CP
Pierre Emile Højbjerg, Marseille
Jens Stage, Werder Bremen
ANGREB
Andreas Skov Olsen, Club Brugge
Gustav Isaksen, SS Lazio
Jonas Wind, VfL Wolfsburg
Kasper Dolberg, RSC Anderlecht
Yussuf Poulsen, RB Leipzig
Rasmus Højlund, Manchester United