Video : Tipsbladet
Landshold

Isaksen er jublende lykkelig: Jeg fik en mail

Gustav Isaksen glæder sig over, at han igen er blevet udtaget til landsholdet. Lazio-spilleren håber, at han kan byde sig til.

HELSINGØR (Tipsbladet): 

Gustav Isaksen missede EM-slutrunden, men nu er den danske Lazio-spiller igen med landsholdet, når Nations League-opgørene mod Schweiz og Serbien skal spilles om få dage. 

Den tidligere FC Midtjylland-spiller er jublende glad for udtagelsen, da han taler med Tipsbladet og den skrevne presse. 

- Det er fantastisk. Jeg har virkelig glædet mig. Jeg havde selvfølgelig håbet og drømt om at komme med. Jeg er virkelig glad, og jeg glæder mig til endnu en samling. Sidste gang blev jeg efterudtaget. Det er sjovt at være med fra start.

Isaksen fortæller, at han blev udtaget til landsholdet per mail, men det er ikke uvant for spillerne. 

- Jeg fik ikke noget opkald, men jeg tror, at der var en masse. Jeg fik en mail på det, det var super fint.

- Det er op til dem, hvordan de gør det. Jeg er ligeglad, hvordan jeg får det at vide.

Artiklen fortsætter under billedet.

Foto: Alamy

Klar på det hele
Lazio-danskeren erkender, at det er en speciel situation, at Lars Knudsen er midlertidig landstræner for Morten Wieghorst, der før var midlertidig landstræner, men danskeren tager det dog stille og roligt.

- Jeg føler også, at selvom jeg er ung, så er der mange gange, hvor du ikke ved, hvad der sker i morgen. Jeg er klar på det hele. Nu har vi den her samling, hvor vi 100 procent ved, hvad der kommer til at ske.

Med kampene i Nations League bliver det også første gang, at Simon Kjær og Thomas Delaney ikke er med. Isaksen er spændt på at se, hvordan landsholdet præsterer.

- To spillere er stoppet i Simon og Thomas, så de har fyldt meget i mange år. De er nogle fede personligheder. Vi må se, hvordan det kommer til at gå uden dem, men jeg tror, at det nok skal gå, selvom vi har mistet to store spillere.

Danmark spiller mod Schweiz torsdag 5. september, mens Serbien venter søndag 8. september. 

Få det store overblik over alle sommerens bekræftede handler i Superligaklubberne lige her.

Skal du have det sidste nye fra transfer-verdenen. Så tjek Tipsbladets store liveblog.