Højbjerg: Vi mistede måske tålmodigheden
Foto: Getty Images
Landshold

Højbjerg: Vi mistede måske tålmodigheden

Der manglede skarphed i nogle momenter af kampen mod Georgien, forklarer Pierre Emile Højbjerg.

Danmark måtte søndag aften nøjes med et slattent 0-0-resultat mod Georgien i EM-kvalifikationen. Her var det en kamp, hvor Danmark havde svært ved at skabe muligheder, ligesom det helt tunge pres udeblev.

Det kom danskernes Pierre Emile Højbjerg ind på i et interview med Kanal 5 umiddelbart efter slutfløjt.

- Mistede man lidt tålmodigheden? Måske. Man vil gerne frem til lidt tydeligere chancer og lidt hurtigere op i deres felt. Og så manglede vi i nogle momenter skarphed, for vi havde nogle chancer, hvor vi kunne have puttet den ind, lyder det fra Pierre-Emile Højbjerg.

Resultatet betyder, at Danmark er på andenpladsen med ét point ned til Schweiz, som har spillet en kamp færre end Danmark. De danske drenges næste opgør er mod netop Schweiz, hvor meget selvsagt bliver afgjort.

Her påpeger Højbjerg, at Danmark bestemt ikke har gjort det nemt for dem selv, men at de stadig går benhårdt efter at komme med til EM i sommeren 2020, som blandt andet skal spilles i Danmark.

Du kan se hele interviewet øverst i artiklen.