Hjulmand om VM-boykot fra danske spillere: Vil støtte det fuldstændig
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images
Landshold

Hjulmand om VM-boykot fra danske spillere: Vil støtte det fuldstændig

Der bliver ingen sure miner fra den danske landstræner, hvis nogle af hans udvalgte ikke vil deltage ved VM i Qatar i 2022.

Det er ikke gået mange næser forbi, at Qatar er værter for VM i fodbold i 2022. Lige siden valget faldt på den stenrige olie-nation tilbage i 2010 er beslutningen blevet kritiseret fra nærmest alle verdenshjørner. 

Det er særligt Qatars lemfældige omgang med gæstearbejdernes forhold på arbejdspladsen, der løn og ikke mindst sikkerhed. Forskellige stemmer har talt for et boykot og torsdag stillede en gruppe danske fodboldfans et borgerforslag om boykot af VM i Qatar.

Nu blander den danske landstræner, Kasper Hjulmand, sig også i debatten. Det gør han i podcasten "Jeg er landstræneren". Her bliver han spurgt, hvordan han vil have det, hvis en spiller på landsholdet kom og sagde til ham:

Læs også:Spottede sin ukendte fætter i ungdomskamp

- Jeg elsker at spille på landsholdet, men jeg kan simpelthen ikke se mig selv deltage i en begivenhed, der vil være propaganda for et regime, hvis menneskesyn, jeg ikke kan bakke op om, så jeg vil ikke udtages til Qatar.

- Det vil jeg støtte fuldstændig. Jeg kan godt lide spillere med holdninger, og hvis det er en holdning, så respekterer jeg det 100 procent. Det vil jeg ikke have et stort problem med, lyder svaret fra den danske landstræner.

Kasper Hjulmand vil dog ikke tage stilling til, om den danske Landshold helt skal holde sig væk fra Qatar.

Læs også:Tidligere Brøndby-spiller stopper karrieren som 30-årig

- Jeg har det stramt med, at vi sidder på moralens høje hest og dømmer, siger han og uddyber:

- Hvad med alle de danske virksomheder, der driver forretning der. Der har været tennis, golf, Formel 1 og andre sportsgrene. Skal der kommer noget, skal det ikke være fra sportens verden. Så længe, de organisationer, der har forstand på det, siger, at vi skal gøre det ene, vil det være mærkeligt, at vi gør noget andet.

Endnu har Danmark stadig til gode at kvalificere sig til VM-slutrunden om to år. Kvalifikationen begynder først i foråret, og her er Danmark blevet parret med Østrig, Skotland, Israel, Færøerne og Moldova.

Læs også:Overblik: Superliga-klubber bliver i Danmark - undtagen FC København

Læs også:FCK til Dubai: Mener I virkelig det seriøst?

Læs også:Lærepenge og de rigtige millioner: Det tager FCM med fra Champions League