Den nye danske landstræner Kasper Hjulmand præsenterede mandag sin første udtagelse, hvor man blandt andet ikke kunne finde den vanlige venstreback Jens Stryger Larsen på holdet.
Derimod ser det ud til, at fremtiden kan blive med Hoffenheim-danskeren Robert Skov, som modsat Stryger er venstrebenet. Hjulmand selv har i forhold til Skovs position åbnet op for det i DBU's nye podcast "Landsholdslejren".
Læs også:Hjulmand har 45 spillere i tankerne til landsholdstruppen
- Robert Skov har endelig fået en plads, hvor han bliver trænet i Hoffenheim fremover. Og det bliver venstreback. Det er klart, at det vil jeg understøtte på landsholdet, siger han og fortsætter:
- Hvis han spiller 40 Bundesliga-kampe som venstreback, så bliver det svært for mig ikke at understøtte den udvikling. Han kan bruges som kant eller venstreback, lyder det fra Kasper Hjulmand.
Læs også:Rasmus Falk på landsholdet: Vi har alle set hans potentiale
I samme podcast kommer han desuden også ind på udtagelsen af FC Københavns Rasmus Falk, som ifølge den nye landstræner har taget et nyt skridt op i sin karriere, og det er ikke kun i opgøret mod Manchester United, at han har imponeret, mener Hjulmand.
Den første landskamp under Hjulmand - og måske med Robert Skov som venstreback - er mod Belgien 5. september, og fire dage senere venter England.
Læs også:Kasper Hjulmand om AGF’er: Han er tæt på
Læs også:Falk og to debutanter: Her er Kasper Hjulmands første landsholdstrup
Læs også:Sådan gik det til, da Kasper Hjulmand udtog sit første landshold