Formstærke Shelvey nærmere VM-udtagelse for England
Foto: Getty Images
Landshold

Formstærke Shelvey nærmere VM-udtagelse for England

Der kan være en artig overraskelse på vej i den engelske VM-trup, hvor Gareth Southgate er løbet ind i problemer på midtbanen.

Epoken med Paul Scholes, Steven Gerrard og Frank Lampard er for længst slut.

Det vrimler ikke længere med store navne på den centrale midtbane hos det engelske landshold. Ved den seneste landsholdsudtagelse var spillere som Jake Livermore fra West Bromwich og Lewis Cook fra Bournemouth således med i Gareth Southgates landsholdstrup.

De to skal kæmpe hårdt for at få en plads i den endelige VM-trup, hvor det kun synes at være Eric Dier, Jordan Henderson og Alex Oxlade-Chamberlain, som er sikre kort på den centrale midtbane.

En skade til Adam Lallana og manglende spilletid til Harry Winks har nu åbnet en dør på klem for Jonjo Shelvey. Ifølge the Times har den engelske landstræner tænkt sig at se nærmere på Newcastle-spilleren i den kommende Premier League-kamp.

Den tidligere Liverpool-spiller har været i strålende form på det seneste, hvor Newcastle er kommet ind i en god stime af sejre. Nu kan han stå foran en overraskende landsholdsudtagelse.

Det er to og et halvt år siden, at han senest spillede en landskamp for England. I alt er han noteret for seks landskampe.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.