Han indledte med et nederlag på 1-2 hjemme mod Spanien, og nu venter der en ny og svær kamp for landstræner Brian Riemer, der sammen med det danske landshold møder Serbien på udebane.
Uafgjort er nok til at sikre andenpladsen og dermed avancement fra Nations League-grupespillet, mens nederlag vil betyde, at Serbien går forbi Danmark.
Danmark er tilmed uden flere vigtige spillere, da Pierre-Emile Højbjerg og Joachim Andersen begge så gult mod Spanien og dermed sidder i karantæne mod Serbien.
Det ligner umiddelbart en 4-2-3-1-opstilling, hvis man holder Mikkel Damsgaard som 10'er og skubber Yussuf Poulsen ud på venstrekanten.
Rasmus Højlund, der er i formkrise, er sendt på bænken i stedet for Kasper Dolberg, der omvendt har scoret masser af mål for Anderlecht på det seneste, mens Albert Grønbæk også må tage plads på bænken.
Her er startopstillingerne:
Serbien (3-5-2): Petrovic - Veljkovic, Milenkovic, Pavlovic - Zivkovic, Gudelj, Samardzic, Maksimovic, Terzic - Mitrovic, Vlahovic
Danmark (4-2-3-1): Kasper Schmeichel - Mads Roerslev, Victor Nelsson, Jannik Vestergaard, Victor Kristiansen - Gustav Isaksen, Christian Eriksen, Morten Hjulmand, Mikkel Damsgaard - Yussuf Poulsen, Kasper Dolberg