FCM-profil foran muligt landsholdsdebut: Tager det helt køligt
FC Midtjyllands midtbanespiller Jens-Lys Cajuste er for første gang udtaget til det svenske landshold.
Og med udtagelsen følger en masse spørgsmål fra medierne, som den unge svensker pludselig skal tage stilling til.
Men Cajuste er ikke meget for at sætte røven i klaskehøjde, og han nøjes med simple svar på journalisternes spørgsmål.
Det fik en journalist på det svenske lokalmedier Göteborgs-Posten at føle, da han spurgte indtil Cajustes forventinger til spilletiden for landsholdet:
- Det er ikke op til mig, lød det korte svar.
Læs også:Efter vanvittig uge: Klubberne raser over landsholdene
Han understreger også ganske kort, at han er kommet til landsholdssamlingen med det formål at arbejde hårdt.
- Så må vi se, hvad der sker, lød endnu et kort svar.
Men når samtalen falder på Jens-Lys' udvikling i FC Midtjylland, hvor han kom til fra Örgryte i 2018, så bliver talestrømmen lidt længere.
- Jeg tror, at jeg har fået alle resourcerne, som man skal have for at kunne udvikle sig. Jeg har haft trænere, der har hjulpet mig med forskellige dele af min fodbold. Og jeg tror, at balancen i klubben virkelig har udviklet mig som spiller.
- Særligt mit forsvarsspil har udviklet sig, og jeg har udviklet mig meget fysisk, siden jeg kom. Den kombination har virkelig hjulpet mig meget.
Læs også:FCK-målmand om Solbakken-fyring: Jeg tror også, han var chokeret
En anden faktor der også har haft positiv effekt på svenskerens spil er Champions League-kampene.
- Jeg synes, at det har gjort meget for min udvikling. Både på og udenfor banen. Specielt på banen. At få en følelse med tempoet, hvor meget hurtigere det går. Jeg tror, at jeg har lært rigtig meget på ganske kort tid.
Onsdag møder Sverige så det Danmark i København, og her kan det blive til debut for Jens-Lys Cajuste, der dog tager det hele med stoisk ro.
- De skal nok blive interessant. Jeg må bare tilpasse mig situationen, og tage det som det kommer.
Læs også:Esbjerg-træner vil dosere kræfterne i Pokal-kamp
Læs også:Superligaens bedste: Brøndby-profil er ene mand i front
Læs også:Tøfting undrer sig over Ståle-fyringen: Han kunne jo have vendt det