Kravet for Island var en sejr ude over Tyrkiet, hvis de stadig skulle være inde i kampen om en EM-billet via EM-kvalifikationens gruppe H torsdag aften. Det lykkedes dog ikke, da det i stedet var hjemmeholdet Tyrkiet, der løb med EM-deltagelsen.
Kampen endte 0-0 og det var nok for Tyrkiet til at sikre minimum en andenplads i gruppen, selvom der efter i dag stadig resterer en runde.
Læs også:Jagten på EM - torsdag: Kæmpe og afgørende slag venter
Island har nu 16 point og dermed tre point op til Frankrig, men VM-vinderne er bedre end islændingene på indbyrdes opgør og kan dermed ikke overhales.
I truppen til kampen havde Island flere nuværende og tidligere Superliga-spillere, mens FCM-kantspilleren Mikael Anderson fik debut, da han blev skiftet ind til de sidste 10 minutter for Island.
Læs også:Tidligere Superliga-angriber vil ikke hjem: Det er af økonomiske grunde
Med i truppen var desuden Brøndby-forsvareren Hjörtur Hermansson og Viborg-målmnanden Ingvar Jónsson.
Island skal nu håbe, at de kan tilluske sig en kvalifikationsplads via Nations League, men det kræver, at Schweiz tager en af EM-billetterne i Danmarks EM-kvalifikationspulje.
Læs også:Islandsk landstræner: Mikael Anderson kan få spilletid
Læs også:FCM-spiller på landsholdet for første gang: En stor dag for hele familien
Læs også:FC Midtjylland-profil udtaget til Islands landshold