Amin Chiakha kan få lyndebut for Algeriets A-landshold.
Som Tipsbladet kunne afsløre for få dage siden, er Amin Chiakha nemlig blevet udtaget til A-landsholdet, som i den kommende landsholdstermin møder Ækvatorialguinea og Liberia i kvalifikationen til Africa Cup of Nations.
Landstræner Vladimir Petkovic har torsdag formiddag sat navne på truppen, og her fremgår Amin Chiakha altså sammen med stjerner som Riyad Mahrez, Said Benrahma og Amine Gouiri.
Derfor kan blot 18-årige Chiakha se frem til at få en på opleveren de næste par uger.
قائمة المنتخب الوطني لمبارتي غينيا الاستوائية و ليبيريا، لحساب الجولتين 5 و6 من تصفيات كأس أمم إفريقيا 2025.#LesVerts⭐⭐ | #123vivalAlgérie🇩🇿 pic.twitter.com/W6GMcLnwT0
— Équipe d'Algérie de football (@LesVerts) November 7, 2024
Algeriet betyder - ligesom Danmark - en masse for Chiakha, hvis far er fra Algeriet og hvis mor er dansk. Det fortalte han til Tipsbladet i slutningen af oktober.
- Ligesom med Danmark har Algeriet en stor plads i mit hjerte, og jeg har en masse familie i landet, så det har ikke været nogen nem beslutning. Det er ikke alle steder i verden, at folk er ligeså privilegeret, som vi er her i Danmark
- I Algeriet er vilkårene lidt hårdere for den gennemsnitlige befolkning, og hvis jeg via min fodbold kan været med til at skabe en lillebitte smule mere glæde hos folk og på den måde gøre deres liv lidt nemmere, så varmer det mit hjerte, sagde Chiakha blandt andet.
Algeriet har foreløbig gjort rent bord i kvalifikationsgruppen, hvor man har hentet fire sejre ud af fire mulige.
Det er derfor en velsmurt maskine, som FCK-talentet støder til, og så må de næste dage vise, om han allerede får sin debut for den stolte fodboldnation.