Det er ikke hverdagskost for Færøerne at vinde landskampe, men nu er det sket to gange i træk. For få dage siden slog færingerne Malta med 3-2, og søndag blev det til en 1-0-sejr over Andorra.
Begge sejre er kommet i Nations League, hvor Færøerne også er i gruppe med Letland.
Læs også:Landsholdsprofiler om buffet af landskampe: Det bliver en spændende tid
Derfor er Færøerne nu kommet særdeles godt fra land i deres gruppe. I dagens kamp var der godt med dansk islæt over sejren, da AC Horsens' Hallur Hansson og Vejles Viljormur Davidsen var med i startopstillingen.
Derudover var spillere som Brandur Olsen, Sonni Nattestad også med, som begge har en fortid i den bedste danske række for henholdsvis klubber, som tæller FC København og FC Midtjylland.
Læs også:Tidligere FCK-helt sikrer Færøerne vigtig sejr mod Malta
Kampens eneste mål kom efter 31 minutters spil, da Klæmint Olsen sendte bolden over stregen til færørsk føring.
Samtidig blev der også spillet landskamp mellem Wales og Bulgarien, hvor sidstnævnte havde FCM's Bozhidar Kraev med fra start som angriber. Denne gang blev det dog ikke til scoringer fra hans side i opgøret, som endte 1-0 til waliserne.
Læs også:Blev smidt ud af CL uden kamp: Slovakker appellerer til CAS
Læs også:Bekræftet: Corona aflyser Champions League-kamp