Video : Tipsbladet
Landshold

Eriksen var savnet til første landsholdssamling

Christian Eriksen havde fået fri mandag fra landsholdets første træning under Kasper Hjulmand.

Den danske landsholdsspiller Christian Eriksen var ikke så meget landsholdsspiller denne mandag, da han modsat resten af de udtagede spillere ikke var at finde til den første træning i Helsingør.

Det hænger dog sammen med, at Inter-spilleren har haft en lang sæson og derfor har han kun haft fri i 10 dage. Men han er snart tilbage sammen med de danske drenge igen forud for de to Nations League-kampe.

Læs også:"Fantastiske" Mourinho overtalte Højbjerg: Ringede til Eriksen først

Det fortæller DBU's kommunikationschef Jakob Høyer til Ekstra Bladet.

- Christian har fået fri og møder først i lejren tirsdag, lyder det fra ham.

Læs også:Kun få indbudte: Mundbind og afstand præger Hjulmands første træning

Eriksens sæson sluttede med Europa League-finalen mod Sevilla, som den italienske klub dog tabte med 2-3. Dermed er det ikke meget pause, den danske offensivspiller har haft, og det ender da heller ikke at blive den længste ferie, når han kommer tirsdag.

I den seneste tid er Eriksen desuden også blevet sat i forbindelse med et skifte tilbage til Premier League efter mindre end et år i Milano-klubben.

Danmark møder Belgien på lørdag og tre dage senere møder England.

Læs også:Eriksen meldes på vej tilbage til England: Inter vil tjene kassen på ham

Læs også:Eriksen-konkurrent forlader Inter