England bekræfter: Ung duo rives ud af truppen mod Danmark
Foto: Getty Images
Landshold

England bekræfter: Ung duo rives ud af truppen mod Danmark

Gareth Southgate bekræfter, at Phil Foden og Mason Greenwood rejser hjem til England og ikke kommer i aktion mod Danmark tirsdag.

Hverken Manchester Citys Phil Foden eller Manchester Uniteds Mason Greenwood kommer i aktion, når det engelske landshold tirsdag møder Danmarks ditto. Det bekræftes nu af Englands landstræner, Gareth Southgate.

Den unge duo var ellers i truppen, men efter at det mandag er kommet frem, at de har brudt reglerne om corona-isolation i løbet af Englands ophold på Island. Her skulle både Foden og Greenwood have inviteret kvinder ind på deres hotelværelser.

Og på grund af regelbruddet er de sendt hjem til England.

Læs også:Optakt: Danmark - England

- Desværre blev jeg i morges gjort opmærksom på, at de to drenge har brudt COVID-retningslinjerne med hensyn til vores boble. Vi måtte meget hurtigt beslutte, at de ikke kunne have nogen interaktion med holdet og ikke ville være i stand til at træne.

- I betragtning af de procedurer, vi skal følge nu, er de nødt til at rejse tilbage til England alene, siger Gareth Southgate ifølge Sky Sports. 

På Twitter bekræfter det engelske landshold også, at duoen ikke vil rejse med resten af det engelske landshold til Danmark, hvor de møder Danmark i Parken tirsdag.

Læs også:Engelske stjerner misser Danmark-kamp: Havde damebesøg på hotellet

Både Phil Foden og Mason Greenwood fik debut, da England mødte Island i weekenden. 

Læs også:Kamil Wilczek på tavlen i FCK-comeback mod Lyngby

Læs også:Lyon-boss: Roma vil også have Barca-emne

Læs også:Ansu Fati og Sergio Ramos slår vanvittige rekorder i spansk storsejr