Danmark skal mandag aften møde Østrig i Nations League på udebane. Her er det en østrigsk gruppe, som har fået ny landstræner, da den tidligere Manchester United-træner Ralf Rangnick har taget over.
Han er en herre, som har stået bag tankesættet bag Red Bull-klubberne i Leipzig og Salzburg, men alligevel er det den danske landstræner Kasper Hjulmand, som er bedst til at 'flytte rundt på brikkerne', som det bliver nævnt i optakten til kampen på TV 2 Sport X. Det mener eksperten Jonas Hebo Rasmussen.
- Lige nu er det jo Kasper Hjulmand. Han har vist, at han kan gøre det lige siden EM. Noget af det, som også kickstartede det alt det hype om det danske landshold var da vi vi slog Østrig med 4-0 i den her kvalifikationskamp, siger han og fortsætter:
- Ralf Rangnick er jo en inspiration for mange trænere. Inklusiv Hjulmand. Så jeg tror, at hvis vi spurgte Hjulmand, så ville han sige Rangnick. Men jeg holder mig til Hjulmand lidt endnu, lyder det fra Jonas Hebo Rasmussen.
Han peger endvidere på, at Hjulmand har valgt tre forsvarere til kampen, så der er tre til at gardere inde på midten, hvor østrigerne er stærke.
Der er da også blevet flyttet rundt på brikkerne hos Danmark i forhold til kampen mod Frankrig. Se startopstillingen mod Østrig her.
Her får du et overblik over alle sommerens til- og afgange i Superligaen.