Video : Tipsbladet
Landshold

Ashour-brøler: Prøvede salto og fik hjernerystelse

Emam Ashour kommer i hvert fald ikke til at røre en fodbold igen i den nærmeste fremtid.

Den tidligere FC Midtjylland-spiller Emam Ashour kom i forbindelse med en træning med det egyptiske landshold alvorligt til skade. Det kom efter, at han angiveligt havde forsøgt sig med en salto, der gik helt galt.

Det skriver Daily Mail.

I stedet for at lande på benene, så landede han på hovedet, som har den betydning, at han ikke kommer i kamp for Egypten i Africa Cup of Nations, da han blev ramt af en hjernerystelse.

Det er også noget, som det egyptiske fodboldforbund har bekræftet med et opslag, hvor der blevet peget på, at spilleren fik sig en hovedskade ved træningen og derefter blev han straks behandlet af den medicinske stab med Mohamed Abu El-Ela i spidsen.

- Derefter kom spilleren, ledsaget af lægestaben, på hospitalet med det samme og gennemgik alle de test, der bekræftede, at han havde fået en hjernerystelse, og hans tilstand er nu stabil, skriver forbundet på twitter og fortsætter:

- I dag vil spilleren forblive under observation på hospitalet i 24 timer, lyder det fra egypterne.

Den næste kamp mod Congo bliver dermed uden Ashours deltagelse.

Emam Ashour skiftede efter kun et halvt år i FCM tilbage til egyptisk fodbold i sommer, hvor han valgte sin tidligere klub Zamaleks ærkerivaler fra Al Ahly. Den klub har også fået dansk islæt nu. Læs mere om det her.